Dværgkropper

Pygmy Pouter er en lille prydedue, der er udviklet i Tyskland som udstillingsrace. Kendetegnet er den store, opblæste kro, som fuglen puster op med luft, så der dannes en rund kugle forrest på kroppen. Sammen med den høje, rankede holdning og de lange, slanke ben giver det racen den stolte fremtoning, som kro- og pusteduer holdes for.

Navnet "pygmæ" henviser til størrelsen. Det er en af de mindre racer i krodue-gruppen, avlet til at vise den typiske kroform i en kompakt krop frem for en stor. Voksne fugle er lette med en smal talje, høj station og enten rene eller fjerklædte ben, afhængigt af linjen.

Duefolk beskriver temperamentet som nysgerrigt, aktivt, årvågent og selvsikkert. Fuglene bevæger sig gerne rundt i dueslaget, holder øje med omgivelserne, og hannerne demonstrerer sig ved at puste kroen op og gå på tæerne. De holdes primært til udstilling og for fornøjelsen ved opvisningen, ikke til kapflyvning eller kødproduktion.

Hvem passer racen til

Pygmy Pouter passer til en dueholder, der ønsker en prydfugl til dueslaget og nyder at se på opvisningsadfærd. Den kræver et tørt, rovdyrsikret dueslag og daglig pasning, så den egner sig bedst til folk med plads til et dueslag frem for indendørs kæledyrsejere. Racen er et fornuftigt valg for nybegyndere i duesporten på grund af den lille størrelse og det overkommelige foderbehov, selvom udstillingsklargøring kræver øvelse.

Kro- og pusteduer er en gammel gren af prydeduer, holdt overalt i Europa for deres tilbøjelighed til at puste kroen op. Opdrættere udvalgte fugle, der pustede kroen kraftigt op og stod højt, og med tiden opstod mange regionale typer, fra store, langbenede fugle til mindre former.

Pygmy Pouter hører til den tyske gren af denne gruppe. Den blev avlet i Tyskland som en lille krodue, hvor udvælgelsen sigtede mod at bevare den typiske opblæste kro og den rankede holdning, samtidig med at kropsstørrelsen blev reduceret. Resultatet er en fugl, der viser krodueformen i miniature.

Ligesom andre tyske prydeduer blev racen holdt af lokale duefolk og vist frem på udstillinger, hvor fuglene bedømmes efter en fælles standard for form, kro, holdning og fjerdragt. Målrettet avl efter disse udstillingspunkter fastholdt den lille størrelse og den høje, slanke fremtoning, man ser i dag.

Racen er fortsat en udstillingsdue, holdt af hobbyfolk. Det er hverken en kapflyvnings- eller en brugsdue, og dens historie er knyttet til udstillingsburet frem for til erhvervsmæssig brug. Nøjagtige stiftelsesdatoer er ikke veldokumenterede, så racen beskrives bedst som en tysk krodue, udviklet inden for den bredere kro- og pustedue-tradition.

Helhedsindtrykket er en lille, elegant due, der står højt på lange ben. Kroppen er slank med en smal talje, brystet holdes fremad, og den opblæste kro danner en rund kugle over benene. Når fuglen viser sig frem, rejser den sig op på tæerne, og kroen træder tydeligt frem mod den slanke krop.

Hovedet er lille og velformet i forhold til den opblæste kro. Halsen er lang, og linjen fra kro til fødder skal fremstå afbalanceret og rank. Linjerne varierer i benbefjering, hvor nogle fugle har rene ben, mens andre har fjer på benene.

Fjerdragt og farver

Befjeringen er glat og ligger tæt til kroppen, hvilket fremhæver den slanke silhuet. Racen findes i mange farver, herunder ensfarvede fugle og fugle med tegning eller mønster, afhængigt af linjen og opdrætteren. Dommerne lægger vægt på ren fjerkvalitet og en tydelig, velrundet kro frem for på en bestemt farve, så farvevalget er op til den enkelte opdrætters smag inden for standardens rammer.

Pygmy Pouter er en aktiv og opmærksom due, der holder øje med sine omgivelser. Fuglene bevæger sig gerne rundt i dueslaget og volieren, sidder gerne højt og følger både mennesker og andre fugle med blikket. Den selvsikre natur ses tydeligst hos hannerne, som puster kroen op, går på tæerne og paraderer for at vise sig frem.

Over for dueholdere bliver racen rolig og tam, når den håndteres jævnligt fra ung alder, men den forbliver årvågen frem for kontaktsøgende. Over for fremmede er den påpasselig og kan holde afstand, indtil den vænner sig til en ny person. Over for andre duer er den som regel social og trives fint i et blandet dueslag, dog med de sædvanlige skænderier om redepladser og siddepinde i yngletiden. Racen er ikke aggressiv af natur, og aktiviteten går mest på bevægelse og opvisning frem for slagsmål.

Pasningen handler om et rent dueslag, jævnt foder og daglige tjek. Racen er hårdfør, når den holdes tørt og trækfrit, også gennem den danske vinter, og fast håndtering holder fuglene tamme og gør det let at opdage problemer i tide.

Pleje

• Giv et lavt badekar to til tre gange om ugen, så fuglene kan holde fjerdragten ren.
• Tjek fødder og ben for snavs og gødning, især hos fugle med fjer på benene.
• Klip overgroede kløer, når det er nødvendigt.
• Hold dueslaget tørt, da fugt er hovedårsagen til dårlig fjer- og fodkvalitet.

Motion

• Sørg for en voliere eller et dueslag med plads til korte flyveture og høje siddepinde at klatre op til.
• Giv daglig fritflyvning i et sikret flyveareal, hvor forholdene tillader det.
• Sæt siddepinde op i forskellige højder, så de passer til racens rankede, klatrende natur.

Miljø

Hold fuglene i et tørt, godt ventileret dueslag, der er trækfrit og sikret mod katte, rotter og rovfugle. Sørg for nok plads og redekasser til antallet af par, og fjern gødning jævnligt, så luftkvaliteten holdes god og sygdomsrisikoen lav.

Foderet er en afbalanceret dueblanding af frø og bælgfrugter som majs, hvede, ærter og mindre frøsorter. Da det er en lille race, gives der moderate portioner, og fast fodermængde frem for foder fremme hele dagen hjælper med at holde fuglene i god udstillingsform. Friskt vand og adgang til grus skal altid være til stede, så fuglene kan formale og fordøje kornet.

Godbidder og tilskud

Giv grus og en kilde til kalk, som knuste østersskaller, til rådighed hele tiden, hvilket betyder mest for æglæggende høner. Mineral- eller vitamintilskud kan tilføjes under yngletid og fældning. Små mængder grønt eller ekstra frø kan gives som godbid, men hold mængden begrænset, så det ikke forrykker balancen i det almindelige kornfoder.

Med tørt husly og rent foder er Pygmy Pouter en hårdfør fugl, og en typisk levetid er omkring 10 til 15 år. De fleste sundhedsproblemer skyldes fugtige dueslag, beskidt vand, overbelægning eller kontakt med syge fugle frem for nogen svaghed i selve racen. God hygiejne i dueslaget forebygger langt de fleste problemer.

Forebyggende pleje

• Hold dueslaget tørt og godt ventileret, og fjern gødning ofte.
• Giv friskt vand dagligt i rene drikkekar.
• Sæt nye eller hjemvendte fugle i karantæne, før de kommer ind i dueslaget.
• Giv ormekur og tjek for ydre parasitter efter en fast plan.
• Hold øje med gødning og kropsvægt som tidlige tegn på problemer.

Som udstillingsdue trænes Pygmy Pouter ikke til kapflyvning eller hjemflyvning. Træning betyder i stedet at vænne fuglene til håndtering, til udstillingsburet og til at stå og vise sig roligt frem, mens en dommer bedømmer dem. Fuglene lærer gennem stille, gentagen øvelse, og de, der håndteres ofte fra ung alder, falder hurtigst til ro. Tålmodighed vejer tungere end hastighed, for en skræmt fugl viser sig ikke godt frem.

Grundtræning

1. Håndter unge fugle forsigtigt og ofte, så de vænner sig til at blive taget op.
2. Introducer et udstillingsbur derhjemme, og lad fuglen æde og hvile i det.
3. Øv korte sessioner med at stå og vise sig frem, og stop før fuglen bliver træt.
4. Beløn roligt væsen med en lille smule yndlingsfrø.
5. Byg gradvist op til korte ture, så rejser og folkemængder bliver kendte, før den rigtige udstilling.

Pygmy Pouter holdes i et dueslag, som er standardindhusningen for prydeduer. Dueslaget skal være tørt, godt ventileret uden at være trækfuldt, og sikret mod rovdyr som katte, rotter og høge. Indeni skal der være siddepinde i forskellige højder, der passer til racens rankede, klatrende natur, samt redekasser til avlspar og frit gulvareal til fodring og rengøring. En tilknyttet voliere eller flyveareal giver fuglene mulighed for at bevæge sig og bade i det fri, samtidig med at de er beskyttet.

Tjekliste til indhusning

• Tørt, trækfrit dueslag med god ventilation
• Rovdyrsikre vægge, døre og net
• Siddepinde i flere højder
• Redekasser til hvert avlspar
• Rene foder- og vandkar
• Grus og badevand til rådighed
• Et sikret flyveareal eller voliere til daglig motion

Som de fleste duer lægger Pygmy Pouter en kuld på to æg, som begge forældre skiftes til at ruge. Æggene klækkes efter cirka 17 til 19 dage. Nyklækkede unger er hjælpeløse og fodres med kromælk fra begge forældre, hvorefter de gradvist vænnes til korn. De fleste par opfostrer selv deres unger godt, men på grund af krodueracernes store kro holder nogle opdrættere nøje øje med fodringen eller bruger plejeforældre af en enklere race, hvis et par fodrer dårligt.

Trin i udrugningen

1. Sørg for en rolig redekasse med redemateriale, og lad parret falde til ro.
2. Lad forældrene ruge kuldet uforstyrret.
3. Tjek, at begge æg bliver dækket og vendt af fuglene.
4. Når ungerne klækkes, bekræft at forældrene fodrer med kromælk.
5. Hold reden tør og ren, mens ungerne vokser.
6. Giv let adgang til korn og vand, når ungerne begynder at blive fravænnet.