Mondain

Mondain er en tamdue udviklet i Frankrig som brugsdue, kendt for sin kraftige krop og sit stille, jævne temperament. Den hører til gruppen af kød- og brugsduer og ikke til flyve- eller højtflyvende præstationsracer. Voksne fugle har et bredt, dybt brystparti og en tung kropsbygning i dueforstand, hvilket giver fuglen et fyldigt, rundt udseende i hvile.

Racen virker solid og uforstyrret. Mondain-duer sidder som regel roligt, når de håndteres, og de går sjældent i panik i slaget, hvilket er en del af forklaringen på, at racen fortsat er et sikkert valg for duefolk, der ønsker en fredelig fugl. Deres væsen beskrives typisk som mildt, roligt, godmodigt og føjeligt, og det gælder for begge køn.

I dag holdes Mondain-duer lige så meget af hobbyfolk og udstillere som af dem, der avler til bordet. De trives godt i et velpasset slag, kommer godt ud af det med andre duer og kræver den samme grundlæggende pleje som de fleste tamduer: rent hus, kornfoder, grus og friskt vand.

Hvem passer Mondain-duen til

Racen passer til duefolk, der ønsker en tung, rolig due, som tåler håndtering og livet i slaget uden problemer. Den fungerer for udstillere, for hobbyavlere, der opbygger en linje til kød eller kombineret brug, og for nybegyndere, der foretrækker en fredelig fugl. Det er ikke en flyve- eller kapflyvningsrace, så den, der vil have luftakrobatik, bør se efter en anden race.

Mondain-duen stammer fra Frankrig, hvor den blev udviklet som brugsdue. Ligesom andre franske brugsduer blev den over generationer udvalgt for kropsstørrelse, et dybt og bredt bryst og et stabilt temperament, der gjorde fuglene lette at holde i store antal. Navnet er knyttet til den franske oprindelse og til den type store bordduer, landet frembragte.

Hold af brugsduer i Frankrig og nabolandene handlede først og fremmest om at producere pip, de unge fugle, der blev taget nogle uger gamle, før de fløj fra reden. Avlerne foretrak fugle, der voksede hurtigt og lagde muskler på brystet, og Mondain-duen blev formet efter det mål. Rolige forældrefugle, der rugede og fodrede pålideligt, blev også værdsat, hvilket forstærkede racens milde temperament.

Fra sit franske udgangspunkt blev racen taget op af duefolk i andre lande, hvor den blev avlet både til bordet og til udstilling. Efterhånden som duehold flyttede fokus mod hobby og udstilling, fortsatte Mondain-duen som en anerkendt udstillingstype, der bedømmes på størrelse, kropsform og kondition.

I dag holdes Mondain-duen mest af hobbyfolk og udstillere. Det oprindelige brugsformål er stadig en del af racens identitet, men de fleste fugle lever nu i velpassede slag som kæledyr, avlsdyr eller udstillingsfugle snarere end som kommerciel kødproduktion.

Mondain-duen har udseendet af en tung brugsdue: en stor, kraftig krop, et bredt og dybt bryst og et kort, fyldigt helhedsindtryk. Fuglen står med en næsten vandret holdning og viser et bredt, rundt bryst, der afspejler den kødfulde bygning, racen er udviklet til. Hovedet er ret stort og glat, næbbet middelstort og kraftigt, og benene er korte og placeret bredt for at bære vægten.

Fjer og farver

Fjerdragten ligger glat og tæt til kroppen, hvilket giver en ren silhuet, der fremhæver det brede bryst. Mondain-duen findes i flere farver, herunder ensfarvet hvid, sort, blå, rød og dun, og både ensfarvede og tegnede fugle ses i nogle linjer. Fjerenes tilstand indgår i bedømmelsen ved udstilling, så veholdte fugle viser en blank, ubrudt fjerdragt med god glans på halsen.

Mondain-duen er kendt for et lettilgængeligt, fredsommeligt temperament. Fuglene er milde, rolige, godmodige og føjelige, og de tåler håndtering bedre end mange lettere, mere flyvske racer. I slaget holder de sig som regel i ro i stedet for at fare rundt, hvilket gør faste opgaver som rengøring, fodring og sundhedstjek enkle at udføre.

Over for mennesker bliver en Mondain-due, der håndteres jævnligt, tryg og uanfægtet, selvom den forbliver en fugl og ikke et kæledyr i hund- eller katteforstand og derfor ikke er naturligt kærlig på den måde. Over for fremmede er racen forsigtig i starten, som duer generelt er, men den har ikke tendens til panik. Med andre duer er Mondain-duen fredelig og fungerer godt i et fælles slag, med den sædvanlige milde kurren om redekasserne i yngletiden. Den er tung og ikke bygget til vedvarende flyvning, så den bruger mere tid på at gå og sidde på pind end på at kredse i luften.

Den daglige pleje af en Mondain-due følger almindelig praksis for tamduer. Det vigtigste er et tørt, trækfrit slag, rent foder og vand hver dag, samt fast rengøring, så gødning og fugt holdes under kontrol.

Fjerpleje

• Giv et lavt bad med rent vand en eller to gange om ugen, så fuglen kan vaske sine fjer.
• Hold redekasser og siddepinde rene for at beskytte fjerdragten.
• Tjek fødder og kløer med jævne mellemrum, og klip forsigtigt overvoksede kløer.
• Hold øje med kloak og fjer for tegn på mider eller lus, og behandl slaget om nødvendigt.

Motion

• Giv plads til at gå, strække sig og flyve korte stræk mellem siddepinde; racen er tung og ikke en stærk flyver.
• En åben voliere eller et sikret udeareal giver fuglene mulighed for at bevæge sig uden risikoen ved fri flugt.
• Undgå at tvinge fuglen til lange flyveture; det er en brugsdue, ikke en præstationsflyver.

Miljø

Hold Mondain-duer i et læhus med sikre siddepinde og individuelle redekasser til ynglepar. Slaget skal være tørt, ventileret uden træk og beskyttet mod rotter, katte og rovfugle. Sørg for konstant adgang til grus og rent drikkevand i beholdere, fuglene ikke kan tilsvine.

Mondain-duen spiser en almindelig duekost baseret på kornsorter og bælgfrugter, for eksempel en blanding af majs, hvede, sorghum, ærter og andre frø. En færdigblandet duefoder beregnet til brugs- eller avlsduer dækker de fleste behov. Da det er en tung race, bør foderet gives i afmålte portioner i stedet for at stå fremme hele tiden, så fuglene holder god kondition uden at blive overvægtige. Hårdt, uopløseligt grus skal altid være tilgængeligt, så kornet kan males i kråsen, og mange duefolk tilbyder desuden en mineral- eller pikkesten som kalciumkilde.

Godbidder og tilskud

Små mængder trygge frø som hamp- eller kanariefrø kan bruges som godbidder, især til at berolige eller træne fuglene, men de bør kun udgøre en lille del af kosten. Under yngel og fældning støtter en mere proteinrig blanding samt sikker adgang til grus og en kalciumkilde ægproduktion, pippenes vækst og fjerenes gendannelse. Rent vand bør skiftes dagligt og holdes fri for gødning.

Mondain-duen er en robust, generelt sund fugl, når den huses og fodres godt. En typisk levetid er 8-12 år, og fugle i rene, tørre slag med god fodring kan nå den øvre ende af det interval. De fleste sundhedsproblemer hos racen er de almindelige tilstande hos tamduer snarere end noget specifikt for Mondain-duen, og mange kan forebygges med hygiejne i slaget og faste tjek. Da det er en tung race, bør fuglene holdes ved en arbejdsvægt frem for at blive overvægtige.

Forebyggende pleje

• Hold slaget tørt, ventileret og rengjort jævnligt for at begrænse sygdom og parasitter.
• Giv frisk vand og friskt foder hver dag.
• Giv ormekur og behandl mod ydre parasitter efter en fast plan.
• Vaccinér mod lokalt relevante sygdomme som paramyxovirus, hvor det er standardpraksis.
• Sæt nye eller hjemvendte fugle i karantæne, før de sættes sammen med resten af slaget.

Træning af en Mondain-due handler om tæmning og slagstyring frem for flyvning. Racens føjelige natur gør den til en af de lettere duer at tilvænne: fugle, der håndteres roligt og ofte, bliver vant til at blive løftet, undersøgt og flyttet uden stress. Denne rolige håndtering betyder mest for faste sundhedstjek, for udstilling og for styring af ynglepar. Mondain-duen er tung og hverken en stærk eller hjemvendende flyver, så den trænes ikke til kapflyvning eller returflyvninger, som lette racer gør.

Grundtrin

1. Lad nye fugle falde til i slaget i flere dage, før der håndteres meget.
2. Nærm dig stille og på samme tidspunkter hver dag, så fuglen lærer rutinen.
3. Tilbyd et lille godbidsfrø fra hånden for at opbygge tillid, før du løfter fuglen.
4. Støt kroppen med begge hænder, når du tager fuglen op, og hold vingerne foldet.
5. Hold de første sessioner korte og rolige, og afslut, før fuglen bliver stresset.
6. Gentag dagligt, så håndteringen bliver naturlig, og fuglen forbliver afslappet.

Mondain-duen holdes i et slag, den sædvanlige boligform for tamduer. Slaget skal være tørt, godt ventileret uden træk og fuldt sikret mod rovdyr og skadedyr. Fordi det er en tung race, der ikke flyver stærkt, har den gavn af lave, solide siddepinde og let adgang mellem niveauer frem for høje spring. Hvert ynglepar har brug for sin egen redekasse, så fuglene kan danne par, ruge og opfostre unger uden trængsel.

Tjekliste til indretning

• Rovdyrsikre vægge, tag og trådnet, der holder rotter, katte og rovfugle ude.
• Tørt, ventileret indeklima uden direkte træk på fuglene.
• Lave, brede siddepinde og én redekasse pr. par.
• Konstant adgang til grus, friskt vand og en kalciumkilde.
• Et lavt bad tilbudt jævnligt til vask.
• Et gulv, der er nemt at rengøre, og en fast rutine for fjernelse af gødning.

Mondain-duer opfostrer som andre tamduer normalt selv deres unger, så det meste udrugning sker under forældrefuglene frem for i en maskine. En hun lægger som regel to æg med et par dages mellemrum, og begge forældre deles om rugningen, ofte med hannen siddende om dagen og hunnen om natten. Æggene klækkes efter cirka 17-19 dage. De første dage fodres pippene med kromælk, en næringsrig sekretion, begge forældre danner, før de går over til opblødt korn. Hvis et par ikke selv kan opfostre ungerne, kan æggene lægges under andre duer som plejeforældre eller udruges kunstigt ved de temperaturer og luftfugtigheder, der er angivet nedenfor.

Trin ved udrugning

1. Lad forældrene selv ruge kuldet, hvis et sundt par ruger pålideligt.
2. Ved kunstig udrugning: hold en stabil temperatur og luftfugtighed, og vend æggene flere gange dagligt.
3. Kig æggene igennem med en æglampe efter cirka en uge for at tjekke udviklingen.
4. Stop vendingen, og øg luftfugtigheden de sidste 2-3 dage før forventet klækning.
5. Lad klækkende pip være i fred; hjælp dem ikke ud af skallen.
6. Læg pippene tilbage til eller hos fodrende forældre eller plejeduer, så de får kromælk.