Brünner Kropper

Brunner Pouter er en lille krodue, der stammer fra Schweiz. Ligesom andre kroduer kan den puste kroen op til en rund, ballonlignende kugle, der bæres højt foran på kroppen. Inden for gruppen af kroduer er den en af de mindre og mere fintbyggede typer, med en slank krop og lange ben, der giver den en årvågen, opret holdning.

Racen holdes næsten udelukkende til udstilling og som hobbyfugl for opdrættere snarere end til nyttebrug. Dommerne vurderer størrelsen og runheden af den oppustede kro, taljens slankhed, benenes længde og fuglens samlede balance, når den står stille. En god Brunner Pouter står højt og roligt, med kuglen langt fremme og fødderne placeret bredt.

Voksne fugle vejer kun nogle få hundrede gram og måler cirka 25 til 30 cm fra hoved til hale, når de står oprejst. Selvom kroen er iøjnefaldende, er Brunner Pouter en aktiv og adræt flyver samt en god forælder. Fuglen er derfor overkommelig at holde for opdrættere med grundlæggende erfaring med duer.

Hvem den passer til

Brunner Pouter passer til hobbyopdrættere og udstillingsavlere, der kan tilbyde et rent dueslag uden træk og daglig opmærksomhed. Den er et fornuftigt valg for nogen, der går videre fra en hårdførere nyttedue, men den slanke krop og oprette holdning betyder, at den har brug for omhyggelig fodring og håndtering. Den passer mindre godt til opdrættere, der ønsker en vedligeholdelsesfri fugl, eller en due avlet til kapflyvning eller kødproduktion.

Kroduer udgør en gammel gruppe inden for tamduefamilien. Avl for en forstørret, oppustelig kro er dokumenteret i Europa gennem flere århundreder, og mange forskellige kroduetyper opstod i forskellige lande ud fra dette fælles udgangspunkt.

Brunner Pouter hører til denne gruppe og blev udviklet i Schweiz. Navnet er knyttet til det historiske bynavn Brunn, og racen blev formet af schweiziske dueopdrættere, der ønskede en mindre og slankere krodue end de større kontinentale typer. Gennem flere generationer udvalgte opdrætterne fugle med en mere kompakt krop, længere ben og en pæn, højtsiddende kugle.

Da organiseret dueudstilling bredte sig i Europa, blev der udarbejdet racestandarder for at fastlægge den ønskede type. Brunner Pouter blev standardiseret som en lille, slank krodue, og standarden beskriver de proportioner for kro, talje og ben, som opdrætterne stræber efter at genskabe. Fra sit schweiziske udgangspunkt blev racen bragt til andre lande af opdrættere og ses i dag ved dueudstillinger i både Europa og Nordamerika.

Brunner Pouter er fortsat en specialiseret udstillingsrace. Den avles og udstilles af specialister inden for kroduer frem for at blive holdt i store antal, og bestanden findes primært hos dedikerede opdrættere og raceklubber.

Brunner Pouter er bygget til højde og slankhed frem for til kropsvolumen. Det mest iøjnefaldende træk er kroen, som fuglen puster op til en rund kugle, der bæres højt og langt fremme. Under kuglen indsnævres kroppen brat til en smal talje, og de lange, slanke ben løfter fuglen op i en opret, årvågen positur.

Hovedet er lille og pænt formet, halsen lang, og vingerne bæres tæt ind til en slank ryg med spidserne hvilende nær halen. Når fuglen står og poserer, skal linjen fra toppen af kuglen ned gennem benene fremstå lige og afbalanceret. Bevægelserne er livlige, og fuglen står ofte på tæerne, når den er opmærksom.

Fjerdragt og farver

Fjerdragten er kort, glat og ligger tæt ind til kroppen, så den slanke silhuet forbliver tydelig. Racen findes i en række godkendte farver, og mange fugle har hvide svingfjer og hvide tegninger på en farvet krop. Fjerdragten skal være ren og blank, og benene og fødderne er glatte uden fjer. Farvetegningen indgår i udstillingsstandarden, så opdrætterne matcher fjerdragten med de anerkendte varianter, når de udvælger avlsfugle.

Brunner Pouter er en aktiv og nysgerrig fugl. Den er opmærksom på sine omgivelser og har en tendens til at stå højt og puste kroen op, når den er interesseret eller viser sig frem. De typiske træk for racen er nysgerrig, aktiv, opmærksom og selvsikker, og det ses tydeligt i slaget, når fuglen bevæger sig rundt, holder øje med sin opdrætter og reagerer hurtigt på forandringer.

Over for andre duer er den generelt social og trives godt i et blandet dueslag, selvom hanner kan optræde mere dominerende i yngletiden, når de forsvarer en redekasse. Over for mennesker bliver den tryg og rolig ved jævnlig, forsigtig håndtering, og fugle, der trænes fra ung alder, falder godt til ved udstilling. Den er ikke aggressiv af natur og skiller sig ikke ud som en særligt højrøstet race ud over duers sædvanlige stille kurren.

Fordi den er en udstillingsfugl, betyder temperamentet noget i udstillingsburet. En selvsikker, rolig fugl, der poserer på kommando og gerne puster kroen op, fremstår langt bedre for en dommer end en nervøs fugl, så håndtering og tålmodighed er en fast del af den daglige pleje.

Den daglige pleje følger standardpraksis for dueslag med ekstra opmærksomhed på den slanke krop og kroen. Der gives frisk foder og rent vand hver dag, dueslaget holdes tørt og godt ventileret, og gødning fjernes ofte for at begrænse sygdom.

Fjer- og fodpleje

• Giv et lavt vandbad to til tre gange om ugen, så fuglen kan holde sine fjer rene og blanke.
• Tjek de glatte ben og fødder jævnligt for snavs, skæl eller skader.
• Efterse fjerene omkring kroen og kloakken, og hold dem rene.
• Klip kun kløerne, hvis de bliver for lange.

Motion

• Giv daglig flyvetid i en voliere eller under opsyn i slaget; racen er en aktiv flyver.
• Giv plads til at gå og posere. Det holder benene stærke og holdningen opret.
• Undgå langvarig indespærring i små bure uden for transport til udstilling.

Miljø

Dueslaget skal være tørt, uden træk og sikret mod rovdyr, med siddepinde og redekasser tilpasset en lille, slank fugl. God ventilation uden kolde trækvinde forebygger luftvejsproblemer, som duer er tilbøjelige til. Sørg for separate redekasser til avlspar og tilstrækkelig plads til at reducere skænderier.

Brunner Pouter spiser en almindelig duekost bestående af en afbalanceret blanding af korn og frø som majs, hvede, ærter, sorghum og hirse. Fordi den oppustede kro er et vigtigt udstillingspunkt, holder opdrættere øje med kroen og undgår, at fuglene æder sig til ubehag. Grus og en kalkkilde, for eksempel knuste østersskaller, skal altid være tilgængelige for at understøtte fordøjelsen og æggeskaldannelsen. Der gives rent, frisk vand hver dag, som også bruges til det jævnlige bad.

Godbidder og tilskud

Små mængder sikre grøntsager og enkelte ekstra frø kan gives som godbidder, men kornblandingen og gruset bør udgøre hovedparten af kosten. Et vitamin- og mineraltilskud i vand eller foder kan hjælpe under yngel og fældning, og probiotika bruges nogle gange for at understøtte tarmsundheden. Sørg for pikkesten eller mineralgrus, så fuglene selv kan afbalancere deres indtag.

Med god pasning er Brunner Pouter en hårdfør fugl, der typisk lever 10 til 15 år. De fleste helbredsproblemer i racen er de almindelige duesygdomme frem for noget, der er unikt for typen, og ren indkvartering, tørre forhold og god ernæring forebygger de fleste af dem. Den slanke krop og aktive natur betyder, at en sund fugl er slank og energisk; pludseligt vægttab, oppustede fjer eller en hængende kro er tidlige tegn på, at noget er galt.

Forebyggende pleje

• Hold dueslaget rent, tørt og godt ventileret.
• Sæt nye eller hjemvendte fugle i karantæne, før de kommer ind i slaget.
• Sørg for grus, kalk og en afbalanceret kost året rundt.
• Følg et fast program for parasit- og gulknopforebyggelse i samråd med en dyrlæge.
• Efterse hver fugl jævnligt, så problemer opdages tidligt.

At træne en Brunner Pouter handler mest om udstillingsvænning og tamhed frem for om kunster. Racen er selvsikker og nysgerrig, hvilket arbejder til opdrætterens fordel: en fugl, der er vant til mennesker og til udstillingsrutinen, vil stå højt, puste kroen op og posere roligt for en dommer. Fugle, der håndteres forsigtigt fra ung alder, falder hurtigere til og fremstår bedre end dem, der kun håndteres ved udstillinger. Tålmodighed og konsekvens betyder mere end nogen enkelt teknik.

Grundtræning

1. Besøg dueslaget roligt hver dag, så fuglene forbinder dig med ro og fodring.
2. Start med forsigtig, kort håndtering af unge fugle, og øg tiden efterhånden som de slapper af.
3. Indfør et udstillingsbur eller træningsbur hjemme, så fuglen vænner sig til at stå i det.
4. Øv poseringsrutiner, så fuglen puster kroen op og står roligt på kommando.
5. Beløn roligt væsen med stille håndtering og en lille godbid, aldrig med tvang.

Brunner Pouter holdes i et dueslag, samme type indkvartering som andre tamduer bruger. Prioriteterne er tørhed, god ventilation uden kolde trækvinde, sikkerhed mod rovdyr og tilstrækkelig plads til at begrænse trængsel og skænderier. Siddepinde og redekasser skal passe til en lille, slank fugl med lange ben, og en tilknyttet voliere eller et sikkert flyveområde giver den aktive race mulighed for motion. Renlighed er den enkeltfaktor, der betyder mest for fuglenes sundhed.

Tjekliste til indretning

• Vejrbestandigt, godt ventileret dueslag placeret væk fra fremherskende vind og fugt.
• Sikre net og døre, der holder katte, rotter og rovfugle ude.
• Letrengjort gulv og aftagelige bakker til daglig fjernelse af gødning.
• Siddepinde og en redekasse pr. par, med ekstra plads for at mindske konflikter.
• Konstant adgang til grus og rent vand samt en separat badebalje.
• En voliere eller sikkert område til daglig flyvning og motion.

Brunner Pouter opfostrer normalt selv sine unger. En hun lægger typisk to æg pr. kuld, og begge forældre deler udrugningen, som varer cirka 17 til 19 dage. Duer er pålidelige forældre, så de fleste opdrættere lader parret ruge og fodre naturligt. Hvis et par er upålideligt, eller hvis værdifulde æg skal beskyttes, kan plejepar eller en rugemaskine bruges, selvom håndopdræt af dueunger er krævende, fordi nyklækkede unger er afhængige af kromælk produceret af forældrene.

Trin i udrugningen

1. Sørg for en ren, tør redekasse og redemateriale til parret.
2. Lad begge forældre dele udrugningen, og forstyr reden så lidt som muligt.
3. Tjek omkring dag 17 til 19 for klækning, og bekræft at ungerne bliver fodret.
4. Hold redekassen ren, og sørg for at forældrene har rigeligt foder, grus og kalk.
5. Fravænn ungerne efter cirka fire til seks uger, når de selv æder korn.