Gloucestershire Old Spot

Gloucestershire Old Spot er en stor traditionel grisrace fra England. Den har en hvid pels med en eller flere sorte pletter, hængeører der falder fremad over ansigtet, og en dyb, rund krop bygget til et liv udendørs. Blandt de gamle grisracer er den en af de mest genkendelige, netop på grund af de sorte pletter.

Racen har ry for at være hårdfør og nøjsom, og den trives på græs. Historisk gik dyrene og søgte føde blandt nedfaldne æbler, frugtaffald og mælkeprodukter fra små gårde i det vestlige England. Den baggrund har formet en gris der udnytter grovfoder og rester effektivt i stedet for udelukkende at leve af færdigfoder.

Sindet er en af racens vigtigste egenskaber. Gloucestershire Old Spot er mild og godmodig, hvilket gør den lettere at håndtere end mange af de kommercielle racer man kender fra dansk svineproduktion. Den passer til fritidslandmænd og traditionelle gårde der holder grise udendørs og ønsker et dyr der er roligt omkring mennesker.

Hvem racen passer til

Racen passer til dem der holder grise udendørs på græs eller i frugtplantager, og som sætter pris på et fredsommeligt og nemt dyr at omgås. Det er et praktisk valg til hobbylandbrug, bevaringsgræsning og gamle racer, snarere end til den intensive indendørs produktion der ellers dominerer dansk svineavl. Nye griseholdere oplever ofte det rolige sind som en fordel, men det voksne dyrs store størrelse kræver stadig solidt hegn og god plads.

Racen har navn efter grevskabet Gloucestershire i det vestlige England, hvor den blev udviklet på små gårde i Berkeley Vale. Den blev holdt som en alsidig gårdgris og var tæt knyttet til mejeridriften og frugtavlen i egnen.

Meget af racens tidlige karakter kommer fra den måde den blev fodret på. Grisene gik på græs og i frugtplantager, spiste nedfaldne æbler og pærer, og fik valle og andre rester fra de lokale mejerier. Det gjorde Gloucestershire Old Spot til en nøjsom gris der egnede sig til blandet landbrug, hvor den omsatte affald og grovfoder til kød.

En avlsforening blev stiftet i England i begyndelsen af det 20. århundrede for at registrere og fremme racen, hvilket gør den til et af landets ældre stambogsførte griseregistre. De karakteristiske sorte pletter på hvid bund blev racens kendetegn, og der opstod folketro om dem, blandt andet den udokumenterede historie om at pletterne skulle være mærker efter nedfaldsfrugt.

Som mange andre gamle husdyrracer gik antallet tilbage i løbet af det 20. århundrede, da det intensive landbrug favoriserede hurtigt voksende kommercielle grise, en udvikling Danmark selv kender godt fra sin egen svineproduktion. Gloucestershire Old Spot blev sjælden og har været i fokus for bevaringsarbejde hos organisationer for gamle husdyrracer. I dag findes den på hobbylandbrug og gårde der værdsætter dens sind, hårdførhed og historie som græsningsgris.

Gloucestershire Old Spot er en stor, dybkroppet gris med bred ryg og velfyldte skinker. Pelsen er overvejende hvid med mindst én tydelig sort plet, og mange dyr har flere. Huden under pletterne er pigmenteret, hvilket giver dem skarpe kanter.

Hovedet er middellangt med et let skålformet eller lige ansigt. De store hængeører er et centralt kendetegn: de falder fremad og nedad og dækker ofte delvist øjnene. Benene er kraftige og placeret bredt for at bære kroppen på græs.

Pels og farver

Det afgørende kendetegn er sorte pletter på hvid bund. Et korrekt dyr skal have mindst én plet, og antal og størrelse varierer fra dyr til dyr. Nogle har kun ét lille mærke, mens andre er kraftigt plettede. Pletterne sidder på pigmenteret hud, så farven ses både i huden og i pelsen. Ud over pletterne er pelsen ensfarvet hvid med kort, forholdsvis tynd behåring, typisk for racen.

Gloucestershire Old Spot er kendt for et mildt og stabilt sind. Søerne beskrives som omhyggelige, opmærksomme mødre, og begge køn er som regel rolige og tolerante over for dem der passer dem. Det gør daglige gøremål som fodring, flytning og sundhedstjek enklere end hos mere reaktive racer.

Racen er social og trives bedst med selskab, hvad enten det er andre grise eller jævnlig menneskelig kontakt. Den er nysgerrig og vil rode, udforske og teste hegn og indhegninger. Over for fremmede er den som regel afslappet snarere end nervøs, men enhver stor gris skal mødes med respekt på grund af sin størrelse og styrke. Over for andre grise er den generelt let at omgås, og den gode moderadfærd er en del af racens ry.

Pelspleje

• Pelspleje er minimal, den korte hvide pels har hverken brug for børstning eller klipning
• Sørg for et sølebad eller mudderområde i varmt vejr, da den lyse hud let bliver solskoldet
• Skygge og om nødvendigt solcreme på blottet lyserød hud hjælper med at forebygge forbrænding
• Tjek poter og hud ved den daglige håndtering for sår, halthed eller parasitter

Motion

• Giv daglig adgang til græs eller frugtplantage til græsning og rodning
• Giv nok plads til at gå, rode og søge føde, hvilket holder grisen i form og beskæftiget
• Skift mellem folde eller lad jorden hvile for at begrænse overgræsning og reducere opbygning af parasitter
• Giv genstande eller områder at rode i, da rodning er naturlig adfærd for racen

Miljø

Gloucestershire Old Spot er skabt til udendørs hold på græs. Den er hårdfør i et tempereret klima, men de kolde danske vintre kræver et tørt, trækfrit læskur, for eksempel en svinehytte med rent strøelse. Hegnet skal være solidt og velholdt, for en stor gris vil skubbe, løfte og rode ved svage punkter; svinenet eller elhegn bruges ofte. Konstant adgang til rent vand er nødvendigt, og i varmt vejr er et sølebad vigtigt for afkøling og beskyttelse af huden.

Racen er dygtig til at søge sin egen føde og blev historisk fodret på græs, nedfaldsfrugt og mejeriprodukter. På et moderne hobbylandbrug består foderet som regel af en kombination af græsning og et færdigblandet grisefoder, der giver afbalanceret protein, energi, vitaminer og mineraler. Grise i vækst har brug for en mere proteinrig ration, mens voksne dyr og goldsøer skal have mindre for ikke at blive overvægtige, hvilket racen let bliver på godt foder.

Mængden bør tilpasses hold og huld frem for at følge et fast tal, da græskvaliteten varierer hen over året. Grise på frodig græsning eller med rigeligt nedfaldsfrugt har brug for mindre tilskudsfoder end grise på bar jord om vinteren.

Godbidder og tilskud

Nedfaldne æbler og pærer, rodfrugter og overskud fra haven passer til racen og afspejler dens traditionelle kost, men godbidder bør kun udgøre en lille del af den samlede foderration, så grisene ikke bliver fede. Et komplet kommercielt foder dækker som regel behovet for vitaminer og mineraler; ekstra tilskud bør følge råd fra dyrlæge eller foderleverandør frem for at gives som standard.

Gloucestershire Old Spot er generelt robust og velegnet til udendørs liv, med en levetid på omkring 8 til 12 år for avls- og selskabsdyr. Dens hårdførhed og gode moderevne er en del af grunden til at den er blevet holdt på græsbaserede systemer så længe. De fleste sundhedsproblemer skyldes hold og miljø frem for medfødt svaghed. Den lyse hud er tilbøjelig til solskoldning, og den store krop betyder at fødder, ben og huld kræver opmærksomhed.

Forebyggende pleje

• Sørg for skygge, sølebad og læskur for at forebygge solskoldning
• Hold jorden veldrænet og skift folde for at begrænse parasitter og fodsygdomme
• Følg et planlagt parasitbekæmpelses- og vaccinationsprogram sammen med dyrlægen
• Følg huldet og juster foderet før grisene bliver overvægtige
• Tjek fødder, hud og almen tilstand ved den daglige håndtering

Racen har et stærkt ry for frugtbarhed og moderevne, hvilket er en af grundene til at den værdsættes af folk der holder gamle racer. Gylte parres som regel først når de er godt udvokset frem for ved den tidligst mulige alder, så de er fysisk modne nok til at bære og opfostre et kuld. Parring sker enten ved naturlig bedækning med en orne eller ved kunstig sædoverføring.

Drægtigheden hos grise er tæt på tre måneder, tre uger og tre dage, hvilket svarer til omkring 115 dage. Soen farer i et rent, tørt og trækfrit rum, og racens rolige sind og omhyggelige moderadfærd hjælper pattegrisene godt fra start. Pattegrisene dier i flere uger før fravænning, hvorefter de går over til fast vækstfoder. Kuldstørrelsen varierer med soens alder og huld, og ældre søer opfostrer generelt større kuld end førstegangsgylte.