Mustang

Mustangen er en hest, der lever frit i det vestlige USA. Navnet stammer fra det spanske ord mesteño, der betyder et herreløst eller forvildet dyr. Mustanger nedstammer fra heste, som spanske kolonister bragte til Amerika, og i løbet af flere århundreder bredte de sig over de åbne sletter og tilpassede sig et barskt, tørt landskab.

Mustangen er ikke en race i betydningen en lukket stambog. Det er en population formet af det land, den lever på, med aner der blander spansk stamme, ranchheste og kavaleriets reserveheste. Årtier på open range har skabt et dyr, der er kompakt, sejt og billigt at holde. I dag forvaltes mange vilde flokke af føderale myndigheder, og adopterede mustanger arbejder som ride-, ranch- og distanceheste.

En typisk mustang måler mellem 14 og 15 hh i stangmål og har hårde, tætte hove, der ofte klarer sig med lidt beslag. Temperamentet hælder mod selvstændighed og forsigtighed, et resultat af generationer, der har været nødt til at aflæse deres omgivelser for at overleve.

Hvem Passer Mustangen Til

Mustangen passer til en ejer med tid, tålmodighed og en vis erfaring med heste. Dyr, der adopteres direkte fra open range, skal tilvænnes forsigtigt, før de accepterer håndtering. Når den først er faldet til, er mustangen en robust, nem hest at have med at gøre til ridning i naturen, ranchopgaver og distancearbejde. Førstegangsejere klarer sig som regel bedst med en mustang, der allerede er rideklar. For danske ryttere, der oftest møder heste fra lukkede stambøger under Dansk Ride Forbund, er mustangens åbne, vildtlevende baggrund en anden verden.

Mustangens aner går tilbage til heste, som spanierne bragte til Amerika fra begyndelsen af 1500-tallet. Nogle slap væk, blev byttet, mistet eller fanget, og der opstod vildtlevende flokke på de sydlige sletter og i det sydvestlige USA.

Sletternes oprindelige folk tog hesten til sig gennem 1600- og 1700-tallet, og hestekulturen bredte sig mod nord og vest. Flokkene voksede, efterhånden som undslupne og løsladte dyr sluttede sig til, og senere kom ranchheste og kavaleriheste til. Ved 1800-tallet levede der store mængder vildtlevende heste i det vestlige USA.

Fra sidst i 1800-tallet og ind i 1900-tallet faldt bestanden kraftigt. Heste blev indfanget til slagtning, til salg og for at rydde græsningsarealer til kvæg. Den offentlige bekymring over disse metoder voksede i midten af 1900-tallet.

I 1971 vedtog USA loven Wild Free-Roaming Horses and Burros Act, der satte vildtlevende mustanger på udpegede offentlige arealer under føderal beskyttelse og forvaltning. Bureau of Land Management fører i dag tilsyn med mange af disse flokke og styrer flokstørrelsen gennem indsamlinger og et adoptionsprogram. I Danmark, hvor hesteavl typisk følger stambøger og Dansk Ride Forbunds regler, findes der intet tilsvarende system, hvilket gør mustangens historie til et godt eksempel på, hvor forskelligt heste kan forvaltes.

Mustangen er en kompakt, velmuskuløs hest bygget til udholdenhed frem for størrelse. Kroppen er solid gennem bryst og bagpart, ryggen er kort, og benene er rene og stærke. Hovene er typisk hårde og tætte, en tilpasning til stenet, tørt terræn, og mange mustanger går ubeslåede.

Fordi populationen ikke avles efter én lukket standard, varierer eksteriøret mellem flokkene. Heste fra forskellige områder kan variere i hovedform, højde og farve, hvilket afspejler den blandede spanske og tamme baggrund bag dem.

Pels og Farver

Mustangen findes i næsten alle hestefarver. Bug, gul, sort og fuks er almindelige, og tegninger som skjolde og skimmel dukker jævnligt op. Gul- og grullofarvede pelse med deres mørke rygstribe og til tider stribede ben afslører den spanske baggrund hos mange flokke. Pelsen er kort i de varme måneder og bliver tykkere hen mod vinteren på open range.

Mustangen er selvstændig og årvågen. Generationer på open range har gjort den hurtig til at bemærke forandringer i omgivelserne og forsigtig over for alt ukendt. En hest, der er født fri, aflæser mennesker på samme måde, som den engang aflæste landskabet, hvilket betyder, at tillid optjenes over tid frem for at blive givet frit.

Når en mustang først accepterer en håndterer, har den en tendens til at være loyal og stabil. Mange, der har adopteret en, beskriver et stærkt bånd og en hest, der er rolig og villig under sadlen. Blandt andre heste er mustangen social og falder let til i flokliv, da det er dens naturlige tilstand.

Over for fremmede er mustangen som regel afventende, indtil den har dannet sig et indtryk af personen. Sikkerhed og en klar, konsekvent tilgang fra håndtereren hjælper hesten med at slappe af. Det er ikke heste, der reagerer godt på hastværk eller hårdhændet behandling.

Pelspleje

• Børst regelmæssigt for at fjerne snavs og tjek hud og pels
• Rens hovene dagligt, og hold øje med sten eller revner
• Book smedebesøg hver 6. til 8. uge, selv hvis hesten går ubeslået
• Hold man og hale fri for filtringer og burrer
• Øg plejen under den sæsonbestemte fældning

Motion

• Giv daglig udgang på fold eller græs
• Rid eller arbejd hesten flere gange om ugen for at holde den i form
• Skift mellem naturridning, ridebane og arbejde fra jorden for at variere rutinen
• Giv plads til bevægelse, da mustanger er vant til at tilbagelægge store afstande

Miljø

Mustangen klarer et bredt spænd af vejrforhold og kræver mindre forkælelse end mange andre racer. Den har dog stadig brug for rent vand, et tørt sted at stå og læ mod vind, stærk sol og uvejr. En fold med et læskur passer godt. Hegnet skal være sikkert og solidt, især for en nyligt tilvænnet hest, der kan finde på at teste grænserne.

Mustangen har udviklet sig på sparsom vegetation på open range og holder hold på mindre foder end mange tamme racer. Fodringens grundlag bør være godt græs og hø i mængder tilpasset hestens størrelse, alder og arbejdsbyrde. Fri adgang til rent vand samt en salt- eller mineralkilde fuldender det grundlæggende behov.

Fordi mustangen let holder hold, bør ejeren være opmærksom på overfodring. For meget korn eller frodig græsning kan føre til fedme og forfangenhed, en smertefuld hovlidelse. Mange mustanger i let arbejde har brug for lidt eller intet kraftfoder.

Godbidder og Tilskud

De fleste mustanger på godt grovfoder har brug for få ekstra ting. En saltsten og et afbalanceret mineraltilskud dækker de almindelige mangler, når det lokale græs eller hø er fattigt på næringsstoffer. Godbidder som gulerødder eller æbler er fine i små mængder. Tal med en dyrlæge, før du tilføjer kosttilskud, da for meget tilskud kan gøre mere skade end gavn.

Mustangen er kendt for sin hårdførhed. Naturlig selektion på open range har favoriseret sunde, sygdomsresistente dyr, og resultatet er en hest, der ofte holder sig rask med grundlæggende pleje. Mange lever i 25 til 30 år, og deres tætte hove og robuste konstitution hjælper dem med at undgå problemer, der plager mere sarte racer.

God sundhed afhænger dog stadig af rutinemæssig pleje. De største risici for en mustang er som regel kostrelaterede, såsom vægtøgning og forfangenhed fra for kraftig foder, snarere end nedarvet sygdom.

Forebyggende Pleje

• Årligt dyrlægetjek og vaccinationer
• Tandtjek mindst en gang om året
• Regelmæssige smedebesøg
• Et ormeprogram baseret på afføringsprøver
• Jævn, grovfoderbaseret fodring for at holde vægten under kontrol

Mustangen lærer hurtigt og husker, hvad den bliver lært, men den tænker selv og lader sig ikke presse til arbejde. Træningen bygger på tillid. En hest lige fra open range har haft lidt eller ingen kontakt med mennesker og skal tilvænnes, før noget sadelarbejde påbegyndes. Når den tillid er opbygget, bliver mange mustanger rolige, villige og pålidelige rideheste.

Konsekvens vejer tungere end tvang. En håndterer, der er tydelig, retfærdig og ikke har travlt, får det bedste frem i en mustang. At skynde for meget på eller straffe frygt sætter som regel træningen tilbage.

Grundtræning

1. Brug tid tæt på hesten, så den vænner sig til din tilstedeværelse
2. Byg accept af berøring, grime og at blive ført op
3. Tilføj arbejde fra jorden som at vige, føres og stå bundet
4. Introducer sadeltøj og sadeltryk i små trin
5. Begynd under sadel, når hesten er rolig og lydhør fra jorden
6. Udvid til naturridning, ridebane og opgaver, efterhånden som tilliden vokser

På open range parrer mustanger sig naturligt i flokgrupper, hvor en hingst går sammen med en gruppe hopper. Hopper når som regel kønsmodenhed ved to til tre års alderen, selvom mange ikke bedækkes, før de er ældre og fuldt udvoksede. Bedækningen følger som regel årstiderne, og de fleste føl fødes om foråret, når der er rigeligt med græs.

Drægtigheden varer cirka 11 måneder og giver ét føl. Tvillinger er sjældne og risikable hos heste. Føl født på open range rejser sig og bevæger sig i løbet af få timer efter fødslen, en tilpasning der hjælper dem med at følge flokkens tempo og undgå rovdyr.

Hopper opfostrer deres føl i flokken, og afkommet dier i flere måneder, før fravænning sker ved omkring seks måneders alderen. Hingste- og hoppeføl bliver i flokken, til de bliver kønsmodne, hvorefter unge hingste ofte forlader flokken for at danne ungkarlegrupper eller vinde deres egne hopper. Mustanger, der opdrættes til adoption, tilvænnes og fravænnes som regel under kontrollerede forhold.