Teddy

Teddyen er en korthåret marsvinerace (Cavia porcellus), opkaldt efter sin lighed med en bamse. Pelsen rejser sig fra kroppen i stedet for at ligge glat, hvilket giver dyret et rundt, luftigt udseende. Strukturen varierer fra blød til lidt stridhåret afhængigt af linjen, men pelsen er altid tæt og fjedrer tilbage, når man stryger den.

Voksne dyr vejer som regel mellem 700 og 1200 gram og måler 20 til 25 centimeter i længden. Hanner (orner) er typisk tungere end hunner (søer). Racen er middelstor blandt marsvin og er fuldt udvokset ved cirka 6 måneder.

Teddyer holdes som kæledyr. De er sociale, aktive om dagen, og de kommunikerer gennem en bred vifte af piv, knurrelyde og fløjt. De fleste ejere holder dem parvis eller i mindre grupper, fordi marsvin ikke trives alene.

Hvem passer teddyen til

Teddyen passer til husstande, der ønsker et nærværende lille kæledyr og kan afsætte tid til daglig kontakt. Det rolige temperament gør den lettere at håndtere end mere sky linjer, så den fungerer godt i familier med ældre børn, der har lært at holde marsvin forsigtigt. Pelsen kræver mindre pasning end langhårede racer, hvilket passer ejere, der foretrækker lavere vedligeholdelse. Alle, der overvejer en teddy, bør regne med et par, friske grøntsager hver dag og et rummeligt bur.

Alle tamme marsvin nedstammer fra vilde marsvin i de sydamerikanske Andesbjerge, i områder svarende til nutidens Peru, Bolivia og nabolandene. Andesfolkene tæmmede marsvinet for tusinder af år siden til føde og ceremoniel brug. Europæiske handelsfolk bragte marsvin til Europa i 1500-tallet, hvor de blev holdt som kæledyr i hjemmet.

Teddyen er en langt senere udvikling. Den opstod i USA ud fra en spontan genmutation, som giver racens karakteristiske tætte, opstående pels. Det samme recessive pelsgen giver hårene deres fjedrende, plysagtige kvalitet.

Amerikanske hobbyopdrættere selekterede for egenskaben gennem 1900-tallet og stabiliserede den til en anerkendt race. Teddyen udstilles nu sammen med andre etablerede marsvineracer ved organiserede marsvineudstillinger, hvor standarderne beskriver pelstæthed og kropsbygning.

Racens navn kommer fra bamsen, en henvisning til pelsens bløde, runde udseende og ikke til nogen arbejdsmæssig baggrund.

Teddyens mest kendetegnende træk er pelsen. Hårene er korte og vokser udad fra huden i stedet for at ligge glat, hvilket giver kroppen en luftig, rund silhuet. Strukturen er fjedrende og retter sig op igen, når man trykker på den. Nogle linjer har en blødere, krøllet pels, mens andre føles lidt grovere, og begge dele accepteres inden for racen.

Kroppen er kompakt med et bredt hoved, korte ører og en let buet (romersk) næse, som er typisk for racen. Pelsen på maven er ofte tættere end hos andre racer.

Pels og farver

Teddyer findes i hele marsvinets farveskala. Ensfarvede dyr har én ensartet nuance, for eksempel sort, creme, hvid eller chokolade. Agoutipels har båndede hår, der giver et spraglet udseende. Mange teddyer har blandede eller brogede mønstre med to eller flere farver. Øjenfarven følger som regel pelsen, med mørke øjne på de fleste farver og rubinrøde eller lyserøde øjne på nogle lysere og udvandede nuancer. Pelsen bevarer sin plysagtige kvalitet uanset farve.

Teddyen har ry for at være en af de roligste og mest kærlige marsvineracer. De fleste falder hurtigt til ro, når man tager dem op, og mange nyder at sidde i skødet, når de først har fået tillid til ejeren. De er milde af natur og bider næsten aldrig.

Over for familiemedlemmer er teddyen social og kontaktsøgende og hilser ofte med fløjtelyde ved fodringstid. Over for fremmede kan en teddy virke forsigtig i starten og fryse eller gemme sig, men de fleste tør frem, hvis man håndterer dem roligt og tålmodigt. Sammen med andre marsvin er de som regel omgængelige, og par af samme køn eller grupper, der passer sammen, lever normalt godt sammen, når de introduceres korrekt.

Marsvin er byttedyr, så pludselige bevægelser og høj støj skræmmer dem let. De er mest aktive tidligt om morgenen og om aftenen. Ligesom alle marsvin har de brug for selskab af deres egen art for at trives, og en teddy, der holdes alene, kan blive indesluttet.

Teddyen kræver mindre pasning end langhårede racer, men den tætte pels skal stadig plejes, og huden kan være tilbøjelig til tørhed.

Pelspleje

• Børst en til to gange om ugen med en blød børste for at fjerne løse hår og strøelse
• Tjek pelsen for filtringer, strøelsesrester og tør hud eller skæl
• Bad kun ved behov, højst nogle få gange om året, med shampoo til smådyr
• Klip kløerne hver anden til tredje uge
• Tjek tænder og ører i forbindelse med pelsplejen

Motion

• Giv dagligt overvåget løbetid uden for buret i et sikkert, afgrænset område
• Tilbyd tunneler, gemmesteder og gnaveting, der opfordrer til bevægelse
• Hold mindst ét selskabsmarsvin for social aktivitet
• Undgå løbehjul og -kugler, som kan skade marsvinets ryg

Miljø

Placer buret indendørs i et roligt rum væk fra direkte sol, træk og varmekilder. Marsvin er følsomme over for varme og trives bedst mellem cirka 18 og 24 grader Celsius. Punktrengør dagligt, og skift al strøelse ud en gang om ugen for at holde ammoniak og fugt nede.

Marsvin kan ikke selv danne C-vitamin, så det skal tilføres gennem kosten hver dag. Fundamentet i kosten er ubegrænset adgang til hø, for eksempel timothy, som holder de konstant voksende tænder nedslidt og fordøjelsen i gang. Friske bladgrøntsager giver C-vitamin, og en lille daglig portion almindelige marsvinepiller tilfører yderligere næringsstoffer. Der skal altid være adgang til rent vand.

Godbidder og tilskud

Brug C-vitaminrige grøntsager som peberfrugt og bladgrønt til at dække det daglige behov. Små stykker frugt kan gives et par gange om ugen som godbid. C-vitamindråber i drikkevandet er upålidelige, fordi vitaminet nedbrydes hurtigt, så friske fødevarer eller et målrettet tilskud er at foretrække. Skift fra lucernehø til græshø efter cirka 6 måneder, da lucerne har et højt calciumindhold og kan bidrage til blærestensdannelse hos voksne dyr.

Med god pasning lever teddyen typisk 5 til 7 år. De fleste helbredsproblemer hos racen er de samme, som rammer marsvin generelt, og hænger sammen med kost, tandslid og forholdene i buret. Tidlige sygdomstegn er svære at få øje på, fordi marsvin skjuler svaghed, så ugentlig vejning og tæt observation hjælper med at opdage problemer tidligere.

Forebyggelse

• Giv ubegrænset hø og dagligt C-vitamin
• Vej dyret ugentligt for at opdage vægttab tidligt
• Hold buret rent og trækfrit
• Tjek tænder, kløer og hud jævnligt
• Brug en dyrlæge med erfaring i smådyr og eksotiske kæledyr

Marsvin har brug for langt mere gulvplads, end de bure, der normalt sælges til dem, giver plads til. Et rummeligt bur i ét niveau passer bedst til teddyen, for marsvin klatrer ikke og udnytter ikke lodrette niveauer godt. Buret bør stå indendørs et roligt sted uden træk og uden direkte sollys. Fast bund med et tykt lag blød strøelse beskytter poterne, da trådnet i bunden kan give sår på hasen. Et par har brug for mere plads end et enkelt dyr, og mere plads mindsker stress og konflikter.

Tjekliste til indretning

• Stort bur med fast bund, tilpasset et par eller en gruppe
• Tykt lag blød strøelse, punktrenset dagligt
• Mindst ét gemmested pr. marsvin
• Høstativ eller høbunke samt en vandflaske eller -skål
• Tung keramikskål til foder
• Gnaveting, der slider tænderne ned

Teddyens tætte pels styres af et recessivt gen, så parring mellem to teddyer giver pålideligt teddyunger. Ansvarlig avl kræver opmærksomhed på timing og på soens helbred, for drægtighed hos marsvin indebærer reel risiko.

Marsvin bliver kønsmodne tidligt. Søer kan blive drægtige fra cirka 4 ugers alderen, og orner fra omkring 3 til 4 uger, men opdrættere venter, til soen er ældre og godt udvokset. En so bør parres for første gang inden cirka 7 til 8 måneders alderen, for bækkenknoglerne vokser sammen med alderen, og en ældre so, der parres første gang, har højere risiko for en vanskelig fødsel.

Drægtigheden varer omkring 59 til 72 dage, hvilket er langt for så lille et dyr. Kuldene er små, som regel 1 til 4 unger. Marsvin fødes veludviklede: ungerne har fuld pels, åbne øjne og tænder fra fødslen og kan spise fast føde i løbet af få dage, mens de stadig dier i omkring tre uger. Ungerne bør kønsbestemmes og adskilles efter køn ved cirka 3 til 4 uger for at forhindre utilsigtet parring.