Self

Self er en varietet af det tamme marsvin (Cavia porcellus), der kendetegnes ved pelsen: kort, glat og i én ensfarvet nuance fra snude til hale uden pletter, spætning eller båndtegning. Navnet henviser til en pels, der er "selvfarvet", altså samme farve over hele dyret. Almindelige Self-farver er sort, hvid, creme, rød, chokolade og lilla.

I byggeform er Self et mellemstort gnaverdyr med en kompakt, rund krop, korte ben, ingen synlig hale og et bredt hoved med små ører. Voksne dyr vejer typisk mellem 700 og 1.200 gram. Den korte, tætsiddende pels gør Self til en af de marsvinevarianter, der kræver mindst pelspleje.

Ligesom alle marsvin er Self et socialt flokdyr, der trives bedst med mindst én artsfælle. Det er aktivt i dagtimerne, kommunikerer med en række piv og knurrelyde og indretter sig efter en fast rytme omkring fodringstider.

Hvem passer det til

Self passer godt til familier med børn, der er gamle nok til at håndtere et lille dyr forsigtigt, til førstegangsejere af smådyr og til alle, der ønsker en social stueven, som er rolig at holde. Det kræver daglig opmærksomhed, et rummeligt bur og mindst én marsvineven, så det passer til folk, der kan forpligte sig til en levetid på 5 til 7 år og pasningen af mere end ét dyr.

Det tamme marsvin nedstammer fra vilde marsvin fra Andesregionen i Sydamerika. Arkæologiske fund peger på tæmning i området omkring nutidens Peru og nabolande, hvor dyrene blev holdt som føde og indgik i religiøse og folkelige skikke længe før europæisk kontakt.

Spanske og andre europæiske handlende bragte marsvin til Europa i løbet af 1500-tallet. Her gik dyret fra at være en fødekilde til at blive et kæledyr i hjemmet, holdt af både velhavende husstande og almindelige familier. Gennem generationers avl i fangenskab begyndte opdrættere at lægge mærke til og fastholde forskelle i pelsfarve og struktur.

Self-varianten voksede frem af denne avlstradition, da opdrættere selekterede for pels i én ensartet farve over hele kroppen. Frem for at være en selvstændig art eller en regional landrace er Self en farve- og pelsklasse inden for det tamme marsvin, der opretholdes gennem bevidst avl efter standarder fastsat af marsvineklubber.

I dag er Self en af de etablerede udstillingsvarianter, der anerkendes af marsvineforeninger, og den bedømmes på renheden og ensartetheden af sin ene farve samt kvaliteten af den korte, glatte pels. De samme dyr holdes bredt som almindelige kæledyr uden for udstillingsringen.

Self kendes på sin ensartede, ensfarvede pels og sin korte, blanke pels, der ligger fladt ind mod kroppen. Der er ingen rosetter, intet langt hår og ingen anden farve. Kroppen er kompakt og rund, hovedet er bredt med en blid næseform, og ørerne er små og hænger en anelse. Benene er korte, og dyret har ingen fungerende hale.

Et godt Self-eksemplar viser samme farvedybde på hoved, krop, poter og bug, uden lysere eller mørkere partier. Pelsen skal føles tæt og glat at røre ved.

Pels og farver

Self-farver falder i brede grupper. Mørke Selfs omfatter sort, chokolade og lilla. Lyse Selfs omfatter hvid, creme, gylden og lignende nuancer. Øjenfarven følger som regel pelsfarven: mørke øjne ved de fleste farver og lyserøde eller rubinrøde øjne ved hvid, creme og enkelte lyse nuancer. Det afgørende kendetegn er i alle tilfælde én ensartet farve uden tegninger. Den korte pels kræver langt mindre pleje end de langhårede varianter.

Self har det afslappede sind, der er typisk for marsvin, som håndteres jævnligt. Det er venligt, mildt, roligt og godmodigt, og med regelmæssig, forsigtig håndtering bliver det trygt og tåler at blive taget op. Mange Self-marsvin piver for at hilse på ejeren ved fodringstid.

Over for familiemedlemmer er Self socialt og nyder at blive talt til og holdt i korte perioder. Over for fremmede kan det først fryse eller gemme sig, hvilket er normal adfærd for et byttedyr, og det falder til ro, når det lærer, at en ny person ikke er en trussel. Over for andre marsvin er det flokorienteret og som regel fredeligt, selvom grupper af samme køn kan opleve skænderier om rangorden og plads.

Marsvin er flokdyr, og et enkelt Self kan blive stresset eller tilbagetrukket, hvis det holdes alene. At holde to eller flere sammen i et tilstrækkeligt stort bur understøtter den naturlige adfærd. Self er ikke en dygtig klatrer eller flugtekspert, og det viser nysgerrighed gennem udforskning og fødesøgning frem for at gnave sig gennem afspærringer.

Pelspleje

• Børst den korte pels én gang om ugen for at fjerne løse hår og holde den blank.
• Tjek kløerne hver anden til tredje uge, og klip dem, når de bliver for lange.
• Tør øjne og næse rene, hvis der viser sig udflåd.
• Punktrens bagpart og poter; bad kun, når det er nødvendigt, med en shampoo til smådyr, og tør dyret grundigt.
• Tjek fedtkirtlen nær halen, og rens den, hvis den bliver voksagtig.

Motion

• Giv daglig gulvtid i et sikkert, indhegnet område uden træk.
• Tilbyd tunneler, lave platforme og skjul for at fremme naturlig fødesøgning.
• Spred lidt hø eller grøntsager for at sætte gang i bevægelse og søgning.
• Undgå løbehjul og løbekugler, som er farlige for et marsvins ryg.

Miljø

Hold Self ved en stabil indendørs temperatur på cirka 18 til 24 grader, væk fra direkte sol og træk. Marsvin tåler varme dårligt og kan få hedeslag ved temperaturer over cirka 26 til 28 grader. Sørg for et roligt sted, da de som byttedyr er følsomme over for høj støj og pludselige bevægelser.

Marsvinets kost bygger på fiber. Ubegrænset græshø, som timothehø eller enghø, bør udgøre hovedparten af det, Self spiser hver dag, og er nødvendigt for både fordøjelsen og nedslidningen af tænderne. Ud over hø gives en lille afmålt portion almindelige, C-vitaminberigede marsvinepiller samt en daglig portion friske bladgrøntsager.

Marsvin kan ikke selv danne C-vitamin og skal have det fra maden. Uden nok C-vitamin udvikler de skørbug. Friske grøntsager med højt C-vitaminindhold, som peberfrugt og bladgrønt, hjælper, og et dedikeret tilskud kan anbefales af en dyrlæge. Der skal altid være adgang til frisk, rent vand.

Godbidder og tilskud

Brug friske grøntsager og små stykker frugt som lejlighedsvise godbidder frem for sukkerholdige, købte snacks. C-vitamin er det tilskud, der oftest er behov for; giv det gennem frisk mad eller et produkt anbefalet af en dyrlæge frem for at tilsætte det drikkevandet, hvor det nedbrydes hurtigt. Introducer ny mad langsomt for at undgå løs afføring.

Med god pasning er Self et robust dyr, der som regel lever 5 til 7 år. De fleste sundhedsproblemer kan spores tilbage til kost, tandslid eller indkvartering. Fordi marsvin skjuler sygdom, er en pludselig ændring i appetit, vægt eller aktivitet et vigtigt tidligt advarselstegn.

De hyppigste problemer hænger sammen med de ting, der holder et marsvin sundt: nok C-vitamin, nok fiber til at slide tænderne og et rent, tørt, godt ventileret bur.

Forebyggende pasning

• Sørg for ubegrænset græshø og en pålidelig daglig kilde til C-vitamin.
• Vej dyret ugentligt for at opdage vægttab tidligt.
• Hold buret tørt, rent og godt ventileret med et fast gulv.
• Find en dyrlæge med speciale i smådyr, før en nødsituation opstår.
• Sæt nye marsvin i karantæne, og undersøg dem, før de introduceres.

Marsvin har brug for langt mere gulvplads, end mange bure tilbyder. For et par Selfs bør man sigte efter mindst cirka 0,7 kvadratmeter brugbart gulvareal, og mere er bedre. Et étetages bur med fast gulv er at foretrække, da marsvin ikke er dygtige klatrere, og trådgulve skader deres poter.

Læg et tykt lag støvfrit, absorberende strøelse i bunden, som papirbaseret strøelse eller fleece over absorberende underlag. Sørg for mindst ét skjul pr. dyr, et høstativ eller en høbunke, en tung foderskål og en drypfri vandflaske eller -skål. Placér buret indendørs i et roligt rum med stabil temperatur.

Tjekliste til indretning

• Stort bur med fast gulv, dimensioneret til to eller flere
• Dybt, absorberende, støvfrit strøelse
• Ét skjul pr. dyr
• Ubegrænset græshø i et stativ eller en bunke
• Frisk vand i en flaske eller tung skål
• Tung foderskål til piller og grønt
• Et roligt, trækfrit sted indendørs

Marsvin bliver kønsmodne tidligt. Hunner kan blive fertile allerede fra 4 til 6 uger og hanner fra omkring 8 til 10 uger, så kønnene skal adskilles tidligt for at undgå uplanlagte kuld. Ansvarlig avl af Self fokuserer på sunde dyr med ensartet farve og undgår at parre soer, der er for unge, for gamle, eller som parres første gang efter omkring 6 til 8 måneder, hvor bækkenknoglerne kan vokse sammen og gøre fødslen farlig.

Drægtighedsperioden er lang for en så lille gnaver, omkring 59 til 72 dage. Ungerne fødes veludviklede: de har pels og åbne øjne fra fødslen og kan gå og gnave i fast føde i løbet af få timer, mens de stadig dier i to til tre uger. Kuldene er små, som regel ét til fire unger.

Ungerne kan fravænnes ved cirka tre uger, hvorefter hannerne skal adskilles fra moren og søstrene for at undgå tidlig drægtighed. Avl indebærer reel risiko for soen, herunder drægtighedstoksikose og svær fødsel, så det bør overlades til erfarne opdrættere, der kan sikre dyrlægehjælp.