Boer

Boergeden er en tamged, der blev udviklet i Sydafrika til kødproduktion. Det er en af verdens mest udbredte kødgederacer, værdsat for den hastighed, den lægger muskler på, og for sit rolige væsen. En voksen boerged er tung og dybbygget, med hvid pels og et farvet hoved, der gør den let at genkende.

Racen er hårdfør og klarer sig i mange klimaer, fra tørt græsland til fugtigere marker. Boergeder tåler varme godt og æder gerne buske og ukrudt, som andre husdyr ofte lader stå. Gederne er pålidelige mødre og får ofte tvillinger.

Det gode temperament er en del af racens ry. Boergeder er som regel rolige, venlige og lette at flytte rundt på, hvilket passer både til kommercielle besætninger og til hobbybrug.

Hvem passer racen til

Boergeden passer til gedeholdere, der ønsker en kødged med hurtig vækst og et enkelt temperament at håndtere. Den fungerer både på små landbrug og i store kommercielle besætninger. Folk, der primært holder geder som kæledyr, kan opleve racen som større og tungere end forventet, så solidt hegn og god plads er vigtigt.

Navnet boerged stammer fra det afrikaansk ord for landmand. Racen blev udviklet i Sydafrika, og størstedelen af det grundlæggende avlsarbejde fandt sted i Eastern Cape-regionen i begyndelsen af det tyvende århundrede.

Landmændene arbejdede med indfødte geder holdt af lokale folkegrupper og udvalgte dyr efter kropsstørrelse, tilvækst, frugtbarhed og hårdførhed. Over flere årtier gav denne udvælgelse en tydelig kødtype frem for en malke- eller fiberged.

En avlerforening blev dannet i Sydafrika i midten af det tyvende århundrede for at fastlægge en standard og føre stambøger, hvilket hjalp med at fastholde racens karakteristiske udseende: en hvid krop med rødt eller brunt hoved. Standardiseringen gjorde besætningerne mere ensartede.

Fra slutningen af det tyvende århundrede bredte boergeden sig internationalt. Eksport til Australien, New Zealand og Nordamerika etablerede racen i disse egne, hvor den i dag er en af de førende kødgederacer og ofte krydses med andre racer for at forbedre slagtekvaliteten.

Boergeden har en bred, dyb krop, der bæres af kraftige ben, med tung muskulatur i bagparten og lænden. Hovedet har en let buet profil, ofte kaldet en romersk næse, og ørerne er lange og hænger tæt ned mod kinderne. Begge køn bærer som regel bagudbøjede horn.

Det klassiske mønster er en hvid krop med rødt eller brunt hoved og hals, selvom helfarvede dyr og andre tegninger også forekommer. Huden er ofte pigmenteret, hvilket giver en vis beskyttelse mod sol.

Pels og farver

Pelsen er kort og ligger tæt til kroppen, hvilket holder plejebehovet lavt. Det traditionelle mønster med hvid krop og farvet hoved er det mest kendte, men racestandarder i flere lande accepterer også ensfarvede og spættede dyr. Pigmenteret hud på udsatte steder som yveret og bugen foretrækkes generelt.

Boergeder er kendt for et stabilt og roligt sind. De er som regel fredelige og tåler håndtering godt, hvilket er en af grundene til, at racen er populær blandt både erhvervsavlere og førstegangsholdere. Over for mennesker er de typisk venlige og nysgerrige frem for sky.

I en besætning er boergeder sociale og finder hurtigt deres plads i flokkens rangorden. De blandes som regel fint med andre geder og husdyr, når introduktionen sker gradvist. Bukke bliver stærkere og mere selvsikre i brunstperioden, så de kræver sikker håndtering og separat opstaldning.

Gederne er opmærksomme mødre og holder sig tæt på kiddene de første uger. Racens rolige natur fjerner ikke behovet for godt hegn, for geder er dygtige klatrere, der gerne tester grænserne.

Boergeder er hårdføre og nøjsomme sammenlignet med mange andre racer, men de har stadig brug for fast, rutinemæssig pasning. Den korte pels holder plejen enkel, mens størrelsen og fødesøgningen gør hegn og underlag til de vigtigste daglige opgaver.

Pelspleje

• Børst lejlighedsvis for at fjerne løse hår og tjek huden for parasitter
• Klip klovene hver 6. til 10. uge, oftere på blødt underlag
• Efterse ører, øjne og pels under den daglige håndtering

Motion

• Giv daglig adgang til græsning eller en stor fold til afgræsning og fødesøgning
• Tilbyd sten, stammer eller platforme at klatre på, som gederne gerne bruger
• Hold dyrene i grupper, da geder er sociale og trives dårligt alene

Miljø

Boergeder klarer varme og tørke godt, men trives dårligt med langvarig fugt og kulde, hvilket gør det danske vinterhalvår til den mest krævende periode for racen. Et tørt, trækfrit hus, rent strøelse og god dræning mindsker problemer med klove og luftveje. Hegnet skal være mindst 1,2 meter højt og tæt, for geder skubber, klatrer og udnytter enhver svaghed.

Grundlaget i en boergeds foder er grovfoder. De æder både buske, ukrudt og blade og græsser på marken, og en varieret fold dækker det meste af behovet. Når græsningen er sparsom, især i det danske vinterhalvår, træder hø af god kvalitet i stedet. Kraftfoder tilføres til hurtigt voksende kid, geder i sen drægtighed og geder i malkeperioden, men det bør begrænses hos voksne dyr uden aktivitet for at undgå overvægt.

Rent vand skal altid være tilgængeligt, og en løs mineralblanding beregnet til geder understøtter knogler og stofskifte. Geder har brug for kobber, som indgår i gedemineraler; fåremineraler er ikke et alternativ, da de begrænser kobberindholdet.

Godbidder og tilskud

Små mængder gulerod, æble eller græskar er velegnede godbidder. En løs gedemineral, og selen hvor de lokale jorde er fattige på det, understøtter vækst og frugtbarhed. Indfør nyt foder gradvist over en uge eller mere, så vommen kan tilpasse sig.

Boergeden er en robust race med få raceegne problemer. Med god pasning lever den omkring 8 til 12 år. De fleste sundhedsproblemer skyldes parasitter, fugtigt underlag og belastningen ved avl frem for medfødt svaghed. En sundhedsplan for besætningen med jævnlige gødningsprøver og et vaccinationsprogram holder de fleste problemer under kontrol.

Forebyggende pleje

• Tag jævnlige gødningsprøver og orm efter resultatet, ikke efter en fast kalender
• Vaccinér mod clostridiesygdomme (såsom CDT) efter lokal dyrlægerådgivning
• Klip klove regelmæssigt og hold foldene veldrænede
• Sæt nyankomne dyr i karantæne, før de blandes med besætningen
• Giv gedemineraler og justér foderet gennem drægtighed og diegivning

Boergeden er værdsat for sin frugtbarhed. Geder kan nå brunst allerede omkring 6 til 8 måneder, selvom mange gedeholdere venter, til de er større og tættere på et år gamle, før første parring. Bukke er kønsmodne tidligt og bliver mere selvsikre i brunstperioden, så de holdes normalt adskilt fra gederne uden for parringstiden.

I modsætning til strengt sæsonbundne racer kan boergeder parres store dele af året, hvilket gør det muligt for avlere at planlægge mere end én kidningscyklus over to år. Drægtigheden varer omkring 150 dage. Tvillinger er almindelige, og trillinger forekommer, hvilket er en del af grunden til, at racen er så produktiv.

Gederne er gode, opmærksomme mødre og kider som regel uden hjælp. Kiddene vokser hurtigt på modermælk og begynder at nippe til grovfoder i løbet af de første uger. De fravænnes ofte omkring 3-måneders alderen, afhængigt af gedens huld og gedeholderens plan.