Pointer

Pointeren er en stor jagthund, der blev udviklet i England til at opspore fuglevildt og staa stiv i en stoet, fremadlaenende stand, som viser, hvor fuglen gemmer sig. Netop denne stand, med det ene forben loeftet og kroppen rettet mod byttet, er det traek, racen har sit navn efter. Den er en af de aeldre staaende racer i den britiske jagttradition, og arbejdstypen praeger stadig, hvordan hunden ser ud og opfoerer sig i dag.

I marken daekker pointeren terraen i en hurtig, ubesvaeret galop og kan jage i timevis uden at miste fart. Den samme hund er hjemme oftest rolig og afbalanceret, venlig over for mennesker og taalmodig med boern, naar den faar nok motion hver dag. Racen er knyttet til sine mennesker og danner staerke baand, saa den trives daarligt, hvis den lades alene i lange perioder eller spaerres inde uden et udloeb for sin energi.

Pointere baerer en kort, haard pels og en ren, harmonisk silhuet. De er foerst og fremmest atleter, og de fleste adfaerdsproblemer skyldes for lidt fysisk aktivitet snarere end et svaert temperament.

Hvem passer racen til

Pointeren passer til en ejer, der loeber, vandrer, cykler eller gaar paa jagt og oensker en hund, der kan holde tempoet. Den egner sig til hjem med have eller fast adgang til aabne arealer og til folk, der er hjemme en stor del af dagen. Den er et daarligt valg til lejlighedsliv uden rigelig motion, til ejere, der oensker en stillesiddende selskabshund, eller til nogen, der er vaek hjemmefra i lange arbejdsdage.

Pointeren tog form i England, hvor der findes optegnelser om staaende hunde i landet helt tilbage til midten af 1600-tallet. Tidlige pointere blev brugt til at opspore harer for jaegere, der arbejdede med mynder, og siden i stigende grad til at finde fuglevildt for jaegere med net og senere geverer. Udbredelsen af jagt paa flyvende fugle i 1700-tallet gjorde en hund, der kunne finde fugle og staa stoet, mere vaerdifuld, og opdraettere avlede haardt efter netop det arbejde.

Det avlsmaessige grundlag foeres almindeligvis tilbage til en blanding af staaende racer, der blev bragt til England fra det europaeiske fastland, blandt andet spanske staaende hunde, sammen med andre hunde, der blev brugt for naese og fart. Der blev krydset for at tilfoere naese, drift og den oprejste standstilling, jaegerne oenskede.

I 1800-tallet havde racen sat sig i en genkendelig type og blev et fast indslag paa de engelske jagtmarker. Markproever i 1800-tallet belonnede raekkevidde, tempo og stoethed, hvilket trak racen mod den slanke, hurtige hund, man ser i dag. Pointeren var blandt de racer, der var til stede ved de foerste organiserede hundeudstillinger i England i 1800-tallet.

Siden bredte racen sig til Nordamerika og andre steder, hvor den foerst og fremmest forblev en jagt- og markproevehund. Arbejdstypen og udstillingstypen forblev taettere paa hinanden end i mange andre jagtracer, og pointeren vaerdsaettes stadig foerst for sin praestation paa fuglevildt.

Pointeren er bygget til fart og udholdenhed. Silhuetten er ren og atletisk, med dyb bryst, en plan overlinje og velvinklet bagpart, der driver det lange, terraendaekkende skridt. Hovedet baeres stolt, med et tydeligt stop, en skanse, der er let konkav i profil, og en naese, der er moerk eller i samklang med pelsfarven. Halen tilspidses og baeres i eller naer ryggens hoejde, ofte med en livlig bevaegelse fra side til side, naar hunden er i bevaegelse.

Pels og farver

Pelsen er kort og ligger fladt mod kroppen, hvilket goer pointeren let at holde ren, men giver begraenset beskyttelse mod kulde. Almindelige farvemoenstre kombinerer en bund af lever, citron, orange eller sort med hvide aftegninger, og mange hunde baerer smaaprikker hen over de hvide partier. Ensfarvede hunde forekommer, men er mindre udbredte. Huden boer vaere loes nok til hurtig bevaegelse uden at haenge i folder.

Pointeren er kendt for et jaevnt, venligt gemyt. Den knytter sig taet til sin husstand og er som regel hengiven over for familiens medlemmer, herunder boern, der er gamle nok til at haandtere en stor, hurtig hund. Over for fremmede er de fleste pointere selskabelige snarere end vagtsomme, saa racen er ikke nogen naturlig vagthund. Mange kommer godt ud af det med andre hunde, og en pointer, der er opvokset med dem, kan leve sammen med katte og andre kaeledyr, selv om den staerke jagtdrift, der er avlet frem til fuglearbejde, betyder, at smaa flygtende dyr kan udloese en forfoelgelse.

Det definerende traek er fokus. I marken laaser hunden sig fast paa faerd og vildt med intens koncentration, og netop den drift har brug for et udloeb hjemme. En pointer, der faar nok loeb, er typisk rolig indendoers. En pointer, der ikke faar det, kan blive urolig, hoejlydt eller destruktiv. Racen er foelsom og reagerer daarligt paa haard behandling og klarer sig bedst med taalmodig, konsekvent traening og rigeligt selskab.

Pasningen af en pointer handler frem for alt om motion. Den korte pels kraever lidt, men det goer energiniveauet ikke, og racen klarer sig bedst med en opgave eller en sport, der kan kanalisere dens drift.

Pelspleje

• Boerst ugentligt med en gummistriegle eller en plejehandske for at fjerne loest haar og fordele hudens olier
• Bad kun ved behov, da pelsen slipper snavs let
• Tjek og rens oererne regelmaessigt, da haengeoerer kan holde paa fugt
• Klip kloer med faa ugers mellemrum og boerst taender flere gange om ugen

Motion

• Sorg for mindst en til to timers kraftig aktivitet hver dag
• Foretraek loeb, vandring, cykling ved siden af eller markarbejde frem for langsomme ture i snor
• Brug naesespil, apportering og hundesport som agility til at tilfoere mentalt arbejde
• Hold hunden i snor eller paa et sikret areal naer veje, da en faerd kan saette indkald ud af kraft

Miljoe

Et hjem med en forsvarligt indhegnet have passer til racen, kombineret med fast adgang til aabne arealer til loeb uden snor, hvor det er sikkert og lovligt. Den tynde pels betyder, at en pointer maerker kulden og boer baere daekken om vinteren samt have skygge og vand i varme. Hunden vil vaere sammen med sine mennesker og boer leve indendoers som en del af husstanden, ikke isoleret udenfor.

Pointeren er en aktiv stor race, og dens kost boer afspejle den energi, den forbraender. Giv et fuldgyldigt, afbalanceret foder, der passer til dens livsfase, og juster maengden efter, hvor haardt hunden arbejder. En pointer, der loeber i marken gennem jagtsaesonen, har brug for flere kalorier end den samme hund i hvile uden for saesonen. Hold oeje med huldet frem for blot at stole paa posen: du boer kunne maerke ribbenene let under et tyndt lag fedt og se en talje set ovenfra.

Godbidder og kosttilskud

Hold godbidder paa cirka ti procent af de daglige kalorier, og reducer maaltidernes portioner tilsvarende, da denne race tager hurtigt paa, hvis den overfodres og faar for lidt motion. De fleste pointere paa et fuldfoder har ikke brug for kosttilskud. Droeft led- eller omegatilskud med din dyrlaege, og sorg for frisk vand til enhver tid, isaer omkring haard motion.

Pointeren er generelt en haardfoer, sund race med en typisk levetid paa 12 til 17 aar. Dens baggrund som arbejdshund har holdt racen atletisk og fri for mange ekstreme traek, men den deler nogle sundhedsmaessige bekymringer med andre store, aktive hunde, navnlig med hensyn til led, oejne og hud. At koebe hos en opdraetter, der sundhedstester foraeldrene, og at holde hunden paa en slank vaegt er de to faktorer, en ejer har mest indflydelse paa.

Forebyggende pleje

• Hold kernevacciner og parasitbeskyttelse opdateret
• Planlaeg aarlige sundhedstjek, der gaar til to gange aarligt for seniorer
• Bevar et slankt huld for at beskytte leddene
• Tjek oerer og hud regelmaessigt, isaer efter markarbejde
• Pas taenderne med regelmaessig boerstning og professionel rensning efter anbefaling

Pointeren er intelligent og villig, hvilket goer den traenbar, men den er ogsaa selvstaendig i marken og foelsom over for haarde korrektioner. Racen laerer hurtigst med korte, opmuntrende seancer og klare beloenninger. Begynd socialisering og grundlaeggende lydighed tidligt, mens hunden er ung og mere fokuseret. Indkald fortjener saerlig opmaerksomhed, for en pointer paa en faerd kan vaere svaer at kalde af, saa byg et paalideligt indkald op i omgivelser med faa forstyrrelser, foer du afproever det i det aabne. Den staerke jagtdrift, der goer racen god til fuglearbejde, betyder, at smaa loebende dyr kan traekke dens opmaerksomhed, og traeningen maa tage hoejde for det frem for at modarbejde det.

Grundlaeggende

1. Begynd socialisering med mennesker, hunde og nye steder i de foerste maaneder
2. Laer navnerespons og et markoerord eller en klikker til at markere korrekt adfaerd
3. Byg kernekommandoer op: sit, daek, bliv og et frigoerelsesord
4. Traen et staerkt indkald i en lang line, foer du gaar uden snor
5. Tilfoej stoethed og markmanerer, hvis hunden skal paa jagt
6. Sorg for et dagligt mentalt og fysisk udloeb, saa traening ikke er den eneste stimulation

Ansvarlig avl af pointere begynder med sundhedstestede foraeldre med sundt temperament og god arbejdsevne. Selv om hunde kan formere sig tidligere, venter de fleste opdraettere, til fysisk og mental modenhed er naaet, almindeligvis et til to aars alderen, og til resultater af screening for hofter, albuer og oejne er kendt. Taever paares som regel paa en senere loebetid frem for den foerste, med hvileperioder mellem kuldene for at beskytte taevens sundhed.

Draegtigheden varer cirka 63 dage fra befrugtning. Kuld taeller almindeligvis fem til otte hvalpe, selv om stoerre kuld forekommer i denne kropstunge race. Taeven foeder typisk uden hjaelp, men opdraetteren boer vaere klar til at assistere og til at inddrage en dyrlaege, hvis foedslen gaar i staa, eller en hvalp er i naed.

At opfostre afkommet godt betyder lige saa meget som selve paringen. Hvalpe boer blive hos taeven og kuldsoeskende, til de er mindst otte uger, med blid haandtering, nye lyde og overflader samt tidlig kontakt med mennesker i denne periode. Denne tidlige socialisering former det venlige, afbalancerede temperament, racen er kendt for, og forbereder en aktiv hvalp paa et liv i et travlt hjem eller i marken.

Sådan registrerer du en Pointer i Danmark

Et internat kan kun ringe til det nummer, et opslag giver dem. Giv din Pointer et opslag, der altid svarer: gratisprofilen samler dit telefonnummer, hundens foto og dens oplysninger, hele hundelivet, uden en krone i gebyr. Registrer hunden én gang, så er det ordnet.

Dyrlægen indsætter chippen, men ingen registrerer den for dig, og en uregistreret chip identificerer ingen. Registrer mikrochippen gratis på livstidsplanen: enhver chip, en dansk dyrlæge indsætter, godtages, opdateringer efter en flytning koster intet, og posten kan søges døgnet rundt, også gennem AAHA's universelle opslag. Opret din gratis konto, og få begge trin ordnet i aften.