Drever

Dreveren er en kortbenet drivhund fra Sverige, udviklet til at drive rådyr og hare hen mod en ventende jæger i et roligt, overkommeligt tempo. Den lave bygning holder den tæt på færten i terrænet, og dens høje, klangfulde mæle fortæller jægeren, hvor jagten er på vej hen. Uden for skoven er hunden rolig, selskabelig og nem at leve sammen med.

Voksne drevere er lavstammede, men har en solid, aflang krop bygget til udholdenhed frem for fart. Racen er venlig over for mennesker i alle aldre og viser sjældent aggression. Den bevarer en stærk sporingsdrift, så en fært på jorden kan hurtigt trække dens opmærksomhed til sig.

Dreveren er en populær jagtkammerat i Sverige og nabolandene og langt mindre udbredt andre steder. Hjem, der kan give den daglig aktivitet og udløb for næsen, ser typisk racen fra sin bedste side.

Hvem passer dreveren til

Dreveren passer til aktive ejere, der kan tilbyde lange daglige gåture og en forsvarligt indhegnet have. Den trives i hjem, der jager eller dyrker sporsport, og den kommer godt ud af det med børn og andre hunde. Dens bærende mæle og stærke fært gør den mindre egnet til lejligheder med tætte naboer eller til ejere, der ikke kan styre en målrettet næse på gåturen.

Dreveren stammer fra kortbenede drivhunde, der blev bragt til Sverige fra det kontinentale Europa i de tidlige 1900-tal. Jægerne ønskede en hund lav nok til at arbejde med rådyr og hare i et roligt tempo, så vildtet bevægede sig hen mod bøssen frem for at blive løbet op. Krydsninger mellem importerede hunde af gravhundetype og andre lokale drivhunde skabte det oprindelige avlsmateriale.

I flere årtier blev disse hunde slået sammen med andre kortbenede svenske hunde under en bredere betegnelse. Efterhånden som typen blev tydelig, arbejdede de svenske opdrættere på at fastlægge dens størrelse, proportioner og arbejdsstil i en genkendelig race.

Navnet Drever blev valgt gennem en offentlig navnekonkurrence, der blev afholdt i Sverige i 1947. Ordet kommer fra det svenske udtryk for at drive vildt, som beskriver racens centrale opgave i marken. Kort efter opnåede racen formel anerkendelse i Sverige.

Dreveren bruges fortsat i vid udstrækning til jagt i Sverige og findes i mindre antal i andre nordiske lande og i Nordamerika. Den er aldrig blevet en almindelig selskabshund uden for jagtkredse, hvilket i høj grad har bevaret dens brugsegenskaber.

Dreveren har en lang, lav krop båret på korte, stærke ben. Bygningen er aflang snarere end kompakt og giver den rækkevidde og udholdenhed i et jævnt arbejdstempo. Hovedet er ret langt med et tydeligt stop, og ørerne er placeret moderat højt, af mellemlang længde og hænger fladt mod kinderne. Halen er ret lang og kan bæres vandret eller let hævet, når hunden arbejder.

Pels og farver

Pelsen er kort og tæt og ligger fladt mod kroppen, med lidt længere hår på halsen, bagsiden af lårene og undersiden af halen. Racestandarden tillader enhver farve, men hvide aftegn skal altid være til stede og tydeligt synlige, hvilket hjælper jægeren med at se hunden i tæt terræn. Almindelige mønstre omfatter tricolor og rød eller gulbrun med hvidt. Det hvide viser sig som regel på snuden, halsen, brystet, poterne og halespidsen. Den korte pels kræver kun lidt pleje for at holde sig pæn.

Dreveren er kendt for et muntert og jævnt gemyt. Den er venlig over for familiemedlemmer og som regel imødekommende over for fremmede, med kun ringe tilbøjelighed til sky adfærd eller aggression. Over for børn er den tålmodig og overbærende, og den accepterer generelt andre hunde uden problemer, et træk der afspejler dens historie som kobbelhund.

Racen er opmærksom og hurtig til at melde gæster eller usædvanlige lyde, så den er en dygtig vagthund uden at være aggressiv. Jagtarven viser sig i en kraftig færtdrift: et frisk spor kan holde dens fulde opmærksomhed, og den kan følge en fært med målrettet koncentration. Dreveren har også et højt, bærende mæle, som den villigt bruger på et spor og undertiden derhjemme.

Da katte og små kæledyr kan udløse jagtinstinktet, hjælper tidlige introduktioner og opsyn. Med tilstrækkelig aktivitet og selskab falder dreveren til ro som en rolig, kærlig hushund.

Pleje

• Børst den korte pels en gang om ugen for at fjerne løse hår og holde den ren
• Bad kun hunden, når den er beskidt, da hyppig vask ikke er nødvendig
• Tjek de hængende ører ugentligt og rens dem for at mindske risikoen for infektion
• Klip kløerne hver par uger og tjek poterne efter tid udendørs
• Børst tænderne flere gange om ugen for at støtte tandsundheden

Motion

• Sørg for mindst en times aktivitet hver dag, fordelt på gåture og leg
• Hold hunden i snor eller i et indhegnet område, da en fært kan trække den væk
• Tilbyd færtspil, sporarbejde eller jagtaktivitet, så den får brugt næsen
• Tilføj mentale opgaver som søgelege for at forebygge kedsomhed

Miljø

Dreveren tilpasser sig de fleste hjem med en have, forudsat at den får daglig motion. Et sikkert hegn er vigtigt, fordi racen vil følge et spor over lange afstande. Dens høje mæle kan bære langt, så den passer bedre til huse med lidt afstand mellem naboerne end til tætte lejlighedsmiljøer. Den korte pels giver begrænset beskyttelse i meget koldt vejr, så ly og opsyn er vigtigt under lange vinterture.

Dreveren trives på et komplet, afbalanceret hundefoder tilpasset dens størrelse, alder og aktivitetsniveau. Arbejds- og jagthunde har brug for flere kalorier i de aktive sæsoner, mens et mindre aktivt kæledyr har brug for mindre for at undgå vægtøgning. Da racen har en lang ryg og korte ben, belaster overvægt rygsøjlen og leddene, så portionsstyring er vigtig. Der skal altid være adgang til frisk vand.

Godbidder og kosttilskud

Brug godbidder med måde og medregn dem i det daglige kalorieindtag, da denne race let tager på. De fleste drevere på en komplet kost har ikke brug for ekstra kosttilskud. En dyrlæge kan foreslå ledstøtte til ældre hunde på grund af den langryggede bygning, men kosttilskud bør kun tilføjes efter professionel rådgivning.

Dreveren er en generelt sund og robust race med en typisk levetid på 12 til 15 år. Dens brugsbaggrund og beskedne popularitet har hjulpet med at holde genpuljen sund. De væsentligste bekymringer knytter sig til dens kropsform og ører snarere end til udbredt arvelig sygdom. Regelmæssige dyrlægetjek og fornuftig vægtstyring støtter et langt, aktivt liv.

Forebyggende pleje

• Hold rutinemæssige vaccinationer og parasitkontrol ved lige
• Oprethold en sund vægt for at beskytte ryg og led
• Rens og tjek ørerne ugentligt
• Børst tænderne regelmæssigt og planlæg tandtjek
• Bestil et årligt dyrlægebesøg, med hyppigere besøg for ældre hunde

Dreveren er intelligent og ivrig efter at gøre tilpas, men dens selvstændighed som drivhund betyder, at den kan overhøre kommandoer, når den får færten af et interessant spor. Træning fungerer bedst, når den starter tidligt og forbliver konsekvent. Korte, varierede sessioner holder hundens interesse bedre end lange, gentagne øvelser. En pålidelig indkaldelse er den sværeste og vigtigste lektion, da racen vil følge en fært over lange afstande, så meget af arbejdet uden snor bør foregå i sikre områder, indtil indkaldelsen sidder fast.

Det grundlæggende

1. Begynd socialisering i hvalpealderen med mennesker, hunde og dagligdags syn og lyde
2. Lær hunden at reagere på sit navn og give opmærksomhed, før du tilføjer sværere kommandoer
3. Byg sit, dæk og bliv op med madbelønninger og korte gentagelser
4. Træn indkaldelse dagligt, start i et indhegnet område og brug godbidder af høj værdi
5. Indfør et frigørelsesord og linemanerer for at håndtere træk mod fært
6. Kanaliser næsen ind i sporarbejde eller færtspil som et struktureret udløb

Drevere når generelt kønsmodenhed mellem seks og tolv måneder, selvom ansvarlige opdrættere venter, til en tæve er fysisk og mentalt moden, som regel omkring to år, før de avler. Sundhedsundersøgelse før parring hjælper med at mindske risikoen for at videregive problemer, med opmærksomhed på ryg- og ledsundhed i betragtning af racens lange bygning.

Drægtigheden varer omkring 63 dage fra befrugtning. Kuldene er typisk fire til seks hvalpe, og de fleste fødsler forløber uden komplikationer, selvom en dyrlæge bør være på tilkald. Moderen opfostrer hvalpene med normal fravænning omkring fire til syv uger. Tidlig håndtering og blid tilvænning til livet i hjemmet hjælper hvalpene med at udvikle det jævne, venlige temperament, som racen er kendt for. Hvalpene flytter som regel til nye hjem fra omkring otte ugers alderen.

Sådan registrerer du en Drever i Danmark

Siden 2004 har det været lovpligtigt, at hunde i Danmark er chippet og registreret i Hunderegistret, så den del er på plads for din Drever. Det, Hunderegistret ikke gør, er at svare i udlandet. Den gratis United Pet Club-profil lukker det hul: dine kontaktoplysninger følger hunden og kan slås op fra ethvert land. Registrer din hund på få minutter.

De femten cifre under pelsen på din Drever peger først på dig, når et register siger det. Lad United Pet Club sige det gratis: registreringen gælder livet ud, alle chipmærker modtages, og enhver ændring er gratis. Chipregistreringen først, kontoen lige efter.