Blandingsrace Undulat

En blandet undulat er en undulat (Melopsittacus undulatus) opdraaettet fra foraeldre af forskellige farvevarieteter, mutationslinjer eller ikke-beslaegtede opdretspopulationer uden at folge et enkelt-varietets-avlsprogram. Arten er i sig selv ensartet, men selektiv avl i fangenskab har frembragt adskillige farvevarieteter og fjertypevarianter. Nar fugle fra forskellige varietetslinjer krydses, betragtes afkommet som blandet race.

Blandede undulater er den mest udbredte type kaeledyrsundulat pa verdensplan. De fleste fugle solgt i zoologiske forretninger stammer fra koloniopdraet frem for fra enkelt-varietetsprogrammer og er i praksis blandede racer, selv nar de ikke er maerket sadan. Disse fugle deler de samme adfaerdstraek, intelligens og sociale behov som enhver undulat: de er sanglige, sociale, aktive og kan knytte naere bande til deres holdere.

Udseendemassigt kan blandede undulater vise naesten enhver kombination af farvevarianterne i opdretspopulationerne, og deres tegninger er ofte mindre fordudsigelige end hos fugle opdraaettet til en bestemt varietet. Denne variation ses som en fordel i selskabsholdning, hvor personlighed og sundhed vejer mere end overensstemmelse med en udstillingsstandard.

Hvem egner den sig til

Blandede undulater passer til mennesker, der onsker en venlig og interaktiv selskabsfugl uden et saerligt onske om en bestemt udstillingsvarietet. Da deres udseende er uforudsigeligt, kan kobere, der onsker en bestemt farve eller fjertegning, finde renlinjet undulater mere palidelige. For dem, der prioriterer personlighed og sundhed over overensstemmelse med en standard, er en blandet undulat fra en serious koloni eller zoologisk forretning et praktisk valg.

Den vilde undulat er en enkelt art med en ensartet gron og gul fjerdragt i hele sit naturlige udbredelsesomrade i Australien. Der findes ingen underarter eller regionale former i naturen. Blanding som begreb gaelder kun for opdretspopulationen, hvor bevidst selektion har frembragt adskillige farvevarieteter og fjertypevarianter, der ikke forekommer sammen i naturen.

Da levende fugle naaede til Storbritannien i begyndelsen af 1840'erne, begyndte avlen naesten straks. Den forste store farvevariant, der stabiliserede sig i fangenskab, var bla, dokumenteret i Belgien i 1870'erne. De folgende artier bragte gule, hvide, gra, violette, albino-, lutino-, opaline-, spangle- og brogede varieteter, blandt mange andre. Hver mutation blev i udgangspunktet isoleret og avlet for at etablere en stabil linje.

Da undulat-hobbyen voksede pa tvaers af Europa, Australien og Nordamerika i det sene nittende og tidlige tyvende arhundrede, gjorde det store antal fugle i omlopet kontrollerede enkelt-varietetsprogrammer ugennemforlige uden for dedikeret udstillingsavl. Kolonier, der rummer adskillige par sammen og lader fuglene vaelge deres egne makkere, blev den dominerende produktionsmetode til kaeledyrshandelen. I en kolonisituation parrer fugle fra forskellige mutationsbaggrunde sig frit og producerer afkom med kombinationer af flere mutationer. Det er ursprungen til det, der nu betegnes som blandet race eller kaeledyrstypeundulat.

Udstillingsundulaten, opdraaettet i Storbritannien og andre lande for storrelse, hovedform og fjerkvalitet, repraesenterer et parallelt spor i selektiv avl. Krydsninger mellem udstillingstypen og den almindelige kaeledyrstype producerer afkom, der ikke passer klart i nogen af kategorierne, og tilforer dermed endnu en dimension til den blandede racepopulation.

I dag er den overvaldende majoritet af undulater solgt som kaeledyr pa verdensplan blandede racesfugle produceret under kolonieforhold eller pa store kommercielle avlsfaciliteter. Enkelt-varietetsfulge avlet til en udstillingsstandard er fortsat tilgaengelige fra specialiserede avlere og ved fugleudstillinger, men repraesenterer en lille del af den samlede opdretspopulation.

Da blandede undulater arver gener fra flere varietetslinjer, er deres fjerdragt meget variabel. En fugl kan vise en dominerende farve fra den ene foraelder og en strukturel fjermutationsegenskab fra den anden, eller den kan baere skjulte (recessive) gener, der kun viser sig i fremtidigt afkom. Kropsformen svarer konsekvent til en standard undulat: kompakt med et rundt hoved, lang spids hale og bolgede vingtegninger. Farve, kindpletfarve, strubepletstorrelse og kropsmonster varierer alle.

De to basisfarveserie i opdretets undulater er gron og bla. Oven pa disse aendrer monstervarianter som opaline, spangle og broget placeringen af pigmentet. Fortyndingsfaktorer som clearwing- eller gulface-generne aendrer intensiteten. En blandet undulat kan baere en eller flere af disse varianter i kombination og producere tegninger, som ingen enkelt navngivet varietet fuldt ud beskriver.

Fjerstrukturen er normalt normal hos blandede undulater. Fjer-duster-syndrom, en sjaelden og skadelig genetisk tilstand der frembringer overdreven fjervaekst, er mere sandsynlig nar naert beslaegtede fugle parres. Kontrolleret blandet avl fra et diverst kolonimateriale tendens til at undga dette.

Fjerdragt og farver

Begrebet "pels" hos fugle refererer til fjertilstanden snarere end til pelsen. Blandede undulater har slaette konturfjer, som fuglen vedligeholder ved at prene sig. Fjeldfaeldning sker en til to gange om aret, hvor gamle fjer gradvist udskiftes. Farveintensitet og monstertydlighed hos en blandet undulat ligger ofte mellem de ekstremer, der ses hos formalsopdraetstede varietetsfulge: en fugl med en kopi af et fortyndingsgen kan f.eks. vaere lettere end en normal fugl, men ikke sa udvandet som en fuld fortynding.

Alle undulater, uanset varietet eller avlsbaggrund, er medlemmer af den samme art og deler de samme grundlaeggende adfaerdsmonstre. Blandede racesfugle er ikke anderledes i den henseende. De er floksorienterede fugle, der soger selskab, er aktive hele dagen og udsender en naesten konstant strom af kviddren, flobten og snak, nar de har det godt.

Inden for artens grundlaeggende baseline varierer individuel personlighed. Nogle fugle er friske og soger interaktion fra det ojeblik, de slaar sig ned i et nyt hjem. Andre er forsigtige og bruger uger pa at acceptere en hand. Socialisering i de forste leveuger har sterk indflydelse: fugle, der tidligt var i kontakt med mennesker, tendens til at vaere tamme som voksne, mens koloniopdraettede fugle med lille menneskelig kontakt kan kraeve mere tolmodig tiltamning, for de stabler pa kommando.

Blandede undulater er ofte modstandsdygtige og tilpasningsdygtige. Da de stammer fra genetisk varierede baggrunde, er de ikke forbundet med den temperamentsmaessige skrabelighed, der somme tider er knyttet til kraftigt indavlede linjer avlet til udstillingsformaal. De fleste tilpasser sig godt til en husstandsrutine.

Over for andre undulater opforer blandede racesfugle sig generelt som forventet for arten: sociale og tolerante over for burvanter i de fleste situationer, selvom individer varierer, og par danner somme tider eksklusive bande, der reducerer deres interesse i menneskelig interaktion.

Den daglige pleje af en blandet undulat er identisk med plejen af enhver undulat. Fuglens varietet eller avlsbaggrund aendrer ikke dens miljomassige eller sociale behov. Et rent bur, en naeringsmaessigt komplet kost, muligheder for at flyve og regelmaessig menneskelig eller fuglemaessig selskab er kernebehovene.

Plejning

Undulater prener sig selv og hinanden. En holders plejerolle begraenser sig til at tilbyde badningsmuligheder, overvage naeb og negletilstand og arrangere veterinaer klipning, hvis overvakst opstar. Et sepiaben hjaelper med at holde naebet slidt og giver calcium. Vingeklipning er valgfri og et sporgsmal om den enkelte holders vurdering; eventuel klipning bor udmores af en erfaren person for at undga at klippe blodfjere.

Motion

Flugt er undulates primate motionsform. Et bur, uanset storrelse, erstattes ikke af fri flyvning i et sikkert rum. Luk vinduer og dore, sluk loftsventilatorer, daek spejle og glasoverfllader som en fugl kan flyve ind i, og fjern alle abne vandbehouldere, for fuglen slippes ud. Et rum fuglen kender godt er sikrere end et ukendt rum.

Omgivelser

Placer buret i et rum husstandsmedlemmerne bruger regelmaessigt, ca. i brysthjde, op ad en vaeg frem for midt i rummet. En stabil temperatur mellem 18 og 26 grader Celsius passer undulater. Hold buret vaek fra kakkenet: dampe fra overophedet non-stick kogegrej kan vaere dodelig for fugle ved meget lave koncentrationer.

I naturen spiser undulater en raekke grassfro og lidt plantemateriale. Fugle i fangenskab, der holdes pa en ren frodik, modtager en kost med hojt fedtindhold og lavt indhold af adskillige vitaminer og mineraler. De fleste fugleveterinaerer anbefaler at overgange fugle til en pelletbaseret kost som hovednaeringskilde, med fro tilbudt som et lille supplement. Friske grontsager bor gives dagligt. Rent vand skal vaere tilgaengeligt til enhver tid og skiftes mindst en gang dagligt.

Blandede fugle har ikke kostkrav, der adskiller sig fra varietetsopdraetstede undulater. Fodringsvejledning gaelder ligeligt for alle undulater i fangenskab.

Foder der er giftigt for undulater

Avocado, chokolade, koffein, alkohol, log, hvidlog og frene og stenene fra aebler, kirserbaer og stenfrugter ma aldrig tilbydes. Saltet, stegt og soedt menneskemad er heller ikke egnet. Er du i tvivl om en bestemt mad, skal du radspore en fugleveterinaer inden du tilbyder den.

Tilsatsstoffer

En fugl pa en naeringsmaessigt komplet pelletkost har sjaeldent brug for tilsatte vitaminer. Tilsaetning af kosttilskud til en allerede afbalanceret kost kan forarsage ubalancer. Sporge en fugleveterinaer inden du bruger noget tilskud, herunder vitamindraaber tilsat drikkevandet.

Blandede undulater fra genetisk varierede kolonipopulationer tendens til at have lavere forekomst af visse indavlsrelaterede problemer sammenlignet med naert beslaegtede renlinjet linjer, men dette giver ikke immunitet over for de almindelige tilstande, der pavaerker arten. En typisk levetid pa 5 til 10 ar afhaenger af kostkvalitet, boligrenholdelese og adgang til veterinaerbehandling.

Undulater skjuler sygdom godt. Nar symptomerne er tydelige, kan en fugl have vaeret syg i et stykke tid. Regelmaessig vaegtkontrol og omhyggelig observation af aforing, adfaerd og appetit opfanger problemer tidligere end at vente pa synlige tegn.

Forebyggende pleje

• Tilbyd en afbalanceret pelletbaseret kost for at reducere risikoen for fedtsvulster, jodmangel og relaterede metaboliske problemer.
• Hold buret og alt udstyr rent for at begraense bakterielle og parasitiske belastninger.
• Kvaranter alle nye fugle i mindst 30 dage inden de introduceres til eksisterende fugle.
• Vaej fuglen manedligt ved hjaelp af en lille gramvaegt; gradvist vaegttab er et tidligt advarselstegn.
• Find en fugle- eller eksotisk dyre-veterinaer inden et sundhedsproblem opstar.

Sog hurtig veterinaer opmreksomhed, hvis en fugl sidder pjusket og stille, holder op med at aede, traekkker vejret med halevaeven eller abent naeb, viser blod, producerer unormal aforing eller har en knude eller udvaekst.

Undulater er intelligente fugle med god hukommelse og en sterk evne til at forbinde handlinger med resultater. Blandede racesfugle adskiller sig ikke fra varietetsopdraetstede fugle i traeningsevne; personlighed og tidlig handteringshistorie har mere indflydelse end afstamning.

Fundamentet for al undulats-traening er tillid. En fugl, der foler sig tryg i sine omgivelser og hos sin holder, vil acceptere handtering og laere ny adfaerd. En fugl, der er stresset, ensom eller syg, vil ikke. At opbygge tillid kraever konsekvens og taalmodighed, ikke hast.

Korte, hyppige sessioner pa to til fem minutter er mere effektive end lange sessioner, der udtommer fuglens opmserksomhed. Afslut altid med en succes, selv om det betyder at gaa tilbage til et trin fuglen allerede kender. Positiv forstaerkning ved at parre en onsket adfaerd med en madbelonning som hirse eller et foretrukket fro er den mest palidelige metode.

Tiltamning og step-up traening

1. Giv en ny fugl adskillige dage i sit bur til at slaa sig ned inden du forsoger at haandtere den.
2. Tilbring tid naer buret og tal roligt, sa fuglen vanner sig til din naervaer og stemme.
3. Tilbyd hirsespray gennem burgitteret, indtil fuglen tager den fra din hand uden at traekke sig tilbage.
4. Faar din haand langsomt ind i buret og lad fuglen naerme sig pa egne betingelser.
5. Laer step-up ved at presse en finger forsigtigt og vandret mod fuglens nedre bryst; de fleste fugle stiger op pa fingeren instinktivt.
6. Ovtrinsstep-up dagligt og belonn hver gentagelse.

Tale og lydimitering

Hanner tendens til at vaere de bedste taelere, selvom hunner ogsa kan imitere. For at fremme tale vaelger du et enkelt kort ord eller saetning og gentager det tydeligt og konsekvent, altid i den samme tone. En fugl, der horer et ord hundredvis af gange over dage eller uger, er mere tilboejelig til at forsoege det. Flobtelyde og enkle melodier laeres ofte for ord. Tale er ikke garanteret og varierer meget fra individ til individ.

Undulater er aktive flyvere i naturen og daeakker lange afstande horisontalt. I fangenskab passer et bur, der er bredere end det er hojt, bedre til deres naturlige bevaegelse end et hojt, smalt design. En enkelt fugl kraever et minimumsareal pa ca. 45 cm bredt gange 45 cm dybt, men dette er et minimum, ikke et ideal. Par og grupper kraever proportionalt mere plads, og flyvning uden for buret i et fuglesikkert rum er essentielt uanset burststorrelse.

Gitterstabstand pa 1 til 1,3 cm forhindrer en fugl i at stikke sit hoved igennem. Vandrette gitterstave pa mindst to sider giver fuglen klatreruter. En sikker dorlaas er vigtig, da undulater er agile og kan lose simple laase.

Variation i siddepinde betyder noget. Forskellige diametere og teksturer traeaner fodderne og reducerer tryksarsskader. Naturlige traegrene, glatte rundpinde og rebt siddepinde af varierende tykkelse tjener alle dette formal. Sandpapir siddepindesdaeksler anbefales ikke; de slider pa fodderne uden at slide neglene i nogen vasentlig grad.

Opstillingscheckliste

• Bredt bur med vandrette gitterstave, varierede siddepinde pa forskellige hojder og en sikker laas.
• Separate mad- og vandskale, ideelt placeret sa aforing ikke kan falde ned i dem.
• Sepiaben eller mineralblok fastgjort til burgitteret.
• Et par legetoj: klokker, gynger, spejle, fourageringslegetoj og materialer til at rive i stykker. Roter regelmaessigt for at forhindre kedsomhed.
• Burindforing eller bakkespapir der kan skiftes dagligt.
• Daekning til nattetid for at skabe morke og reducere lydforstyrrelser.

Undulater er aeglaeggende fugle. En hun laeggger et aeg for hver anden dag og laeggger typisk et kuld pa fire til seks aeg. Hun begynder normalt at sidde efter det andet aeg, hvilket betyder at aeg klakker i sekvens over adskillige dage, og redekassen indeholder unger af forskellige aldre samtidigt. Hannen fodrer hunnen under rugeperioden, og begge foraeldre fodrer ungerne efter klaekning.

I en blandet racekolonivoliere danner par sig friere end i kontrolleret varietetsavl. Det betyder at der er brug for flere redekasser, og holderen overvaager kasser regelmaessigt for at sikre at alle hunner sidder, alle aeg rugges, og alle unger modtager tilstraekkelig foder. En unge med en flad krop der ikke fylder sig fodres ikke og kraever indgriben.

Kunstigt rugning af undulataeg er mulig, men er normalt en sidste udvej nar en hun forlader aeg eller ikke kan sidde pa grund af sygdom. Handopfostring af undulater fra aegget er kraevende og medforer hojere dodelighed end foraeldreoplsadring.

Avlssaeson og redekasseopsaetning

Undulater kan yngle hele aret i fangenskab, hvis forholdene er de rette, men at begraense avlen til en til to runder om aret holder hunnen i bedre form. Tilbyd en redekasse med indvendige mal pa ca. 15 x 15 x 20 cm og et lavt, hullet bunddaekning for at holde aeggene samlet. En lille maengde almindelige traespaner i kassen giver hunnen materiale at arrangere. Forstyrt kun reden kortvarigt og sjaeldent under rugningen.

Til blandet racekoloniavl skal du have mindst ligeså mange redekasser som der er par, plus en eller to ekstra. Konkurrence om kasser forarsager kamp og aegforladelse.

Naering under avl

Forog det protein og calcium der er tilgaengeligt for avlspar. Blod mad (kogt aeg eller kommerciel aegemad), spirede fro og ekstra sepiaben stoter aegproduktionen og ungeudvikling. En calcium-mangelfuld hun har forhojet risiko for aeggeforing.